Nye tal: Flest med korte uddannelser mister jobbet under corona-krisen
Det er især danskere med de korteste uddannelser, som foreløbig er blevet hårdest ramt af ledighed under corona-krisen, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Siden 9. marts har lidt over 47.000 personer med grundskole, gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser meldt sige ledige, hvormed de udgør godt 72 pct. af alle, der har meldt sig ledige siden 9. marts. Derimod har kun godt 6.800 med en bachelor eller længerevarende uddannelse meldt sig ledige i perioden.
Ser man på de nye dagpengemodtagere fordelt på a-kasser, har 3F’s a-kasse flest nye ledige.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
”Corona-krisen rammer os både sundhedsmæssigt og økonomisk, og det ser vi desværre også i ledighedstallene nu. Det er dem med kortest uddannelse, der indtil videre er blevet hårdest ramt, og derfor gør vi i regeringen også alt, hvad vi kan for at sikre, at flest mulige kan beholde deres job igennem krisen med historisk store hjælpepakker. Og til de mange nye ledige har vi sat dagpengeperioden på pause, ligesom man heller ikke skal være aktiv jobsøgende i øjeblikket. Vi skal alle hjælpe hinanden godt igennem den her svære periode. Ordningen med lønkompensation har reddet i titusindvis fra en fyreseddel – herunder mange ufaglærte - og det er godt, fordi det rammer både den enkelte og familierne meget hårdt, når man mister jobbet.”
Find tallene her.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Bedre hjælp til forældre i sorg eller med indlagte spædbørn9.5.2025 13:41:54 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for ret til fravær og dagpenge skal give større sikkerhed for forældre, der har mistet et barn eller har nyfødte, der er indlagt eller er hjemsendt fra hospitalet til behandling hjemme i vante omgivelser.
Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige30.4.2025 10:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202524.4.2025 08:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 var der 3.046.600 lønmodtagere i job. Det er 2.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden februar 2024 er der dermed samlet set kommet 33.100 nye beskæftigede til.
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet9.4.2025 12:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Invitation til doorstep om en reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 11:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum