Nye tal afslører: Så mange danskere har stået med det ultimative ferie-problem

Badetøj, solbrilller... og pas.
Selvom de tre ting er blandt de første, der bliver pakket i kufferten når sommerferien står for døren, så glemmer tusindvis af danskere at åbne passet og kigge på datoen, inden det ryger i kufferten.
Og i værste tilfælde kan det føre til, at den længe ventede drømmerejse slutter ved skranken i lufthavnen.
I en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige, svarer fem procent af de adspurgte danskere, at de indenfor de seneste fem år har oplevet at finde ud af, at deres pas var udløbet kort inden afrejse.
Og det kan blive en voldsomt dyr og frustrerende oplevelse, hvis man ikke har sørget for at sikre sig udløbsdatoen i passet i god tid inden rejsen, lyder advarslen fra Louise Hertzum Andersen, der er chef for forretningsudvikling i Gouda.
“Det tager i udgangspunkt 11-15 dage fra man har været i Borgerservice, til man har sit nye pas, og hvis afrejsen er tidligere end det, kan man blive nødt til at få udstedt et nødpas. Dog kan der være endnu længere ventetid, ligesom man også kan undersøge muligheden for at få udstedt pas i en anden kommune. Et nødpas koster det samme, som det normale pas, men det gælder kun til den forestående rejse, og dermed bliver det en dyr forglemmelse,” siger Louise Hertzum Andersen, der understreger, at det også kan gå helt galt, hvis det først bliver opdaget ved gaten, når man skal stige ombord på flyet.
“I det tilfælde vil den forestående flyrejse være tabt, og så skal man enten få lavet et nødpas og købe billet til en ny flyafgang eller simpelthen opgive at komme afsted. Og så er pengene for rejsen tabt,” siger Louise Hertzum Andersen.
Men det er ikke kun pas, der allerede er udløbet, der kan blive et problem. I en del lande - heriblandt den populære rejsedestination Tyrkiet - er der krav om at passet skal være gyldigt i mindst fem måneder fra man rejser ind.
Og i undersøgelsen fra Kantar Gallup svarer syv procent af de adspurgte, at de har oplevet at deres pas udløb under seks måneder før rejsen.
Og ifølge Louise Hertzum Andersen, kan det blive en endnu større hovedpine end at møde op i lufthavnen med et udløbet pas.
“I det tilfælde vil det formentlig ikke altid blive opdaget af luftfartsselskabet ved afrejse fra Danmark, og så risikerer man at blive afvist i Tyrkiet ved indrejse. Og så bliver man sat på det første ledige fly retur. Og de samme regler gælder også ved en række andre populære feriedestinationer som eksempelvis Egypten, Thailand, Kenya og Mexico. Så jeg kan kun understrege vigtigheden af at tjekke sit pas inden afrejse,” siger hun.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.
|
Har du inden for de seneste fem år oplevet, at dit pas var udløbet eller var mindre end seks måneder fra udløb før en ferie? |
|
|
Ja, mit pas var udløbet inden afgang |
5.2% |
|
Ja, mit pas udløb inden hjemrejse fra ferie |
0.6% |
|
Ja, mit pas udløb mindre end seks måneder efter afgang/hjemrejse |
6.6% |
|
Nej |
83.8% |
|
Ved ikke |
3.8% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
2025 bød på markant fald i vejrskader21.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
Trods en våd sommer bød 2025 på et stort fald i antallet af vejrskader hos Gjensidige.
Flere har overtræk lige nu: Denne cocktail gør ondt på pengepungen14.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
Dyre julegaver og festlige højtider presser danskernes økonomi sidst på året i sådan en grad, at det fører til overtræk på kontoen. Det viser nye tal og en undersøgelse, som er lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


