Nye studerende er gode til samarbejde, men slås med at planlægge deres tid

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har spurgt de studerende på de videregående uddannelser, hvor gode de selv synes de er til at studere. Undersøgelsen spørger til såkaldte almene studiekompetencer, altså kompetencer der er vigtige for alle studerende – uanset uddannelse.

Almene studiekompetencer dækker konkret over kompetencerne til: at afgrænse og præcisere en problemstilling, at tilegne sig ny viden på egen hånd, at inddrage viden fra andre fag, når der arbejdes med en faglig problemstilling, at planlægge sin studietid, så man får lavet tingene til tiden, at vurdere relevans og anvendelighed af viden, at samarbejde, at overskue store mængder af fagligt stof samt at anvende forskellige studieteknikker.

De almene studiekompetencer er væsentlige for et godt studieliv. ”Det er vigtigt, at man ikke tager disse færdigheder for givet. Det er noget, de studerende skal tilegne sig på lige fod med andre kompetencer”, siger Dina Celia Madsen, der er chefkonsulent på EVA.

Vurderingen bliver dårligere over tid

De nystartede studerende vurderer især, at de er stærke, når det gælder de bløde kompetencer som samarbejde og tværfaglighed, mens det at anvende studieteknik og overskue store mængder af fagligt stof er de kompetencer, de studerende vurderer lavest.

Man kunne forvente, at de studerende efter seks måneders studie ville føle sig mere kompetente, men EVAs undersøgelse viser, at en betydelig del af de studerende nedjusterer deres vurdering af egne studiekompetencer et halvt år efter studiestart. Det gælder særligt det at anvende studieteknik, selvstudie og studieplanlægning.

”Det skyldes muligvis, at de nye studerende overvurderer deres egne kompetencer og først efter seks måneder reelt ved, hvad det kræver at gå på en videregåede uddannelse”, forklarer Dina Celia Madsen, der er chefkonsulent på EVA.

”En anden forklaring kan være, at kravene øges over tid, og at de studerende derfor oplever en ubalance mellem egne kompetencer og de krav, de møder”, fortsætter chefkonsulenten.

Som en tredje forklaringsmulighed, nævner Dina Celia Madsen, at kompetencer som selvstudie, studieplanlægning og studieteknik kan være svære at tilegne sig på en gymnasial uddannelse, hvor hverdagen er en anden end på de videregående uddannelser.

Fælles ansvar

Undersøgelsen peger dog på, at der forsat er behov for at styrke arbejdet med studiekompetencer på de gymnasiale uddannelser. Studiekompetencer er nemlig sammen faglig indsigt og almendannelse en vigtig del af sigtet med en gymnasial uddannelse. Det indebærer blandt andet, at gymnasieeleverne skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og blive i stand til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centralt.

Men ansvaret er ikke gymnasiernes alene, de videregående uddannelser også ansvar for at ruste de nye studerende til et få et udbytterigt studieliv.

”Uanset hvad forklaringen på de studerendes svar er, så peger vores undersøgelse på, at de videregående uddannelser skal være opmærksomme på at klæde de nye studerende på særligt i forhold til disse kompetencer”, påpeger Dina Celia Madsen.