Nye restriktioner: Behov for offensiv testindsats og hurtig kompensation til ramte virksomheder
10.12.2020 13:45:04 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Med den fortsatte høje stigning i smittetal har vi forståelse for, at myndighederne vurderer, at der er behov for tiltag, som kan bremse spredningen. Det er fortsat helt nødvendigt, at virksomheder og medarbejdere bliver kompenseret og sikret bedst muligt, så vi som samfund kan komme bedst muligt igennem endnu en nedlukning. Rigtig mange virksomheder lukkes ned, og rigtig mange mærker store følgevirkninger af de nye restriktioner. Det bliver hårdt, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).
- Heldigvis har vi i dag fået en trepartsaftale på plads om at genåbne lønkompensationsordningen for både tvangslukkede og hårdt berørte virksomheder. Derudover er der akut behov for, at andre hjælpepakker og kompensation kommer på plads af hensyn til virksomheder og arbejdspladser i alle de ramte dele af Danmark, siger DI-direktøren.
- Og aftalerne skal ud at arbejde omgående. Hjælpen skal være så hurtig og effektiv som muligt, så den hjælper de virksomheder, den er tiltænkt.
Han ser dog positivt på, at regeringen nu vil booste testkapaciteten markant ved at inddrage private leverandører som en del af det nationale test-setup, så langt flere danskere kan blive testet for corona og få hurtigere svar.
- Vi skal gøre alt, vi kan for at få armene omkring denne krise og få situationen bragt under kontrol. Det kræver i allerhøjeste grad en offensiv teststrategi, og her er de private corona-test helt afgørende for, at vi kan at vi kan nå målsætningen om, at 80 pct. af befolkningen skal have adgang til en test inden for et døgn, så vi kan holde samfundet bedst muligt åbent og hurtigst muligt åbne yderligere igen, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Det er problematisk med lange testtider i en tid, hvor smitten stiger, så vi har presset på for, der også blev åbnet for private test, og det glæder os, at der er blevet lyttet. Danmark vil øge testkapaciteten markant, og det betyder, at flere danskere kan passe deres arbejde, og at flere virksomheder kan holde gang i forretningen, forklarer Lars Sandahl Sørensen.
Regeringen åbner for, at regionerne kan indgå aftaler med private leverandører med det samme.
- Tid er en faktor, når det kommer til test, så det er den rigtige løsning, så vi kan komme i gang med det samme. Vi har haft et godt samarbejde med myndighederne og vores kolleger i Dansk Erhverv i denne sag, og det er glædeligt, at der nu er blevet rykket til gavn for at holde gang i hjulene, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere information kontakt presserådgiver Nis Peder Kolby på tlf.: 4032 3400.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

