Erhvervsministeriet

Nye penge til 28 landdistriktsprojekter

Del

Erhvervs- og Vækstministeriet har netop givet tilsagn til alt 6,6 mio. kr. i støtte til 28 projekter i danske landdistrikter og på småøerne.

Det myldrer med gode ideer til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Det vidner søgningen til Landdistriktspuljen om. Erhvervs- og Vækstministeriet netop har givet tilsagn om at støtte 28 projekter med i alt 6,6 mio. kr.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

”Regeringen arbejder hårdt for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, og derfor er det fantastisk, at vi oplever så meget medspil og engagement fra lokale kræfter, der er helt afgørende for at udvikle landdistrikterne. De mange projektansøgninger vidner om et bredt lokalt initiativ, og jeg ser frem til, at de 28 projekter kommer til at virke på småøerne og i landdistrikterne.”

11 af de 28 projekter er tiltag på småøerne. Projekterne spænder fra udvidelse af produktionsmuligheder i lokale virksomheder til opgradering af naturoplevelser og havnemiljøer for at understøtte turisme. Andre projekter handler om en fokuseret bosætningsindsat.

De 17 øvrige projekter handler om at løfte landdistrikterne med forskellige initiativer som fx egnsunikke produkter i Danmarks første naturpark til virksomheders mulighed for at tiltrække expats til landdistrikterne.

Se de 28 projekter og læs mere om Landdistriktspuljen på www.livogland.dk

Yderligere kontakt:

Hotline for Landdistriktspuljen kan kontaktes på tlf. 41 71 78 97 (alle hverdage kl. 10-12) / landdistriktspulje@erst.dk eller Henrik Steen Jensen på tlf. 35 29 12 86 / HenStn@erst.dk 

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Erhvervs- og iværksætteraftale ruster danske virksomheder til fremtiden12.11.2017 17:50pressemeddelelse

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Samlet afsættes 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur blandt andet med en aktiesparekonto. Samtidigt kan danskerne blandt andet se frem til lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer og en lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum