Nye overnatningstal: Dansk turisme sætter rekord
9.2.2023 08:36:44 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Det danske turismeerhverv har været hårdt ramt af Covid-19, men i 2022 slog antallet af turistovernatninger ny rekord og ligger dermed 12,2 pct. højere end før pandemien. Det viser nye tal fra Danmarks turismeorganisation VisitDenmark.
Antallet af udenlandske og danske overnatninger ligger henholdsvis 7,0 pct. og 17,8 pct. over niveauet ift. det seneste rekordår i 2019. Det har skabt et samlet overnatningstal på i alt 62,9 mio. overnatninger svarende til en stigning på 12,2 pct. ift. 2019.
Sammenligner man med det nordeuropæiske konkurrencefelt er Danmark også det land, der klarer sig bedst, når det gælder både indenlandske og udenlandske overnatninger. Det skyldes bl.a. en solid vækst i tyske og nederlandske turisters overnatninger, som i 2022 er steget med hhv. 16,3 pct. og 18,7 pct. sammenlignet med 2019.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”De nye imponerende tal for turismeovernatninger er godt nyt for Danmark. For flere overnatninger på byens hotel eller den lille kro skaber arbejdspladser i alle dele af landet. Coronakrisen ramte danske turismevirksomheder hårdt, og ikke mange havde forestillet sig et så flot og hurtigt comeback. Nu skal foden fastholdes på speederen, så vi kan tiltrække endnu flere turister til alle dele af vores dejlige land.”
Jan Olsen, adm. direktør i VisitDenmark, siger:
”Ved indgangen til 2022 var der ingen, der turde håbe på, at Danmark ville få flere udenlandske overnatninger end i 2019. Men takket være ekstra investeringer fra et bredt flertal i Folketinget under corona, har vi kunnet skrue op for markedsføringen på de nære markeder i det forgangne år. Her har vi set de tyske og hollandske overnatninger vækste markant. De tyske turister driver faktisk væksten i endnu højere grad end tidligere. Men der er stor usikkerhed om, hvordan turismen udvikler sig i 2023 og fremefter.”
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Presserådgiver, Malthe Wolffbrandt Kure, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 33 / mawoku@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny formand for Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelse skal styrke konkurrencekraften i danske SMV’er28.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard har udpeget Sofie Irgens, CEO i Schneider Electric Denmark, som ny formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling21.10.2026 15:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion.
Danmark tager yderligere skridt i støtten til Ukraines frihedskamp21.10.2026 11:31:37 CEST | Pressemeddelelse
Den danske støtte til Ukraine cementeres endnu en gang gennem et lån til Fire Points danske datterselskab, der er garanteret af den danske stat.
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
