Nye oplevelser: Travbyen får fælleshus og PlayZone
16.12.2022 13:05:13 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse

At skabe mulighed for aktiviteter, arrangementer, hæng-ud-sted, kreative udfoldelser samt fri leg og sjov. Det er formålet med et nyt fælleshus og PlayZone i Travbyen i Billund, som allerede nu står klar til at byde på oplevelser for unge som gamle.
Travbyen bliver i de kommende år udviklet som en ny bydel i Billund, men byggeriet går først i gang om noget tid. Billund Kommune har derfor indgået et samarbejde med KIRKBI om at skabe de midlertidige aktivitetszoner i området indtil oktober 2023.
Det tidligere 'Cafe Staldsvinget' er ombygget til et midlertidigt fælleshus. Huset kan bruges af alle - både spontant og mere planlagt. ’PlayZone’ er et område ved maskinhallen. Her er der plads til at være aktiv på skaterrampen, spille basket, hænge ud og have det sjovt.
Det er Billund Kommune, som driver disse midlertidige aktiviteter, mens KIRKBI stiller området til rådighed. Tilgangen er eksperimenterende og legende, for ønsket er at få indsigter og erfaringer, der kan bruges senere hen og i andre sammenhænge.
”Det her er win-win for alle. For borgerne, for vi og for KIRKBI. Borgerne får nyt fælleshus og PlayZone. Vi og KIRKBI får mulighed for at blive klogere på, hvad borgerne ønsker af nye aktiviteter i Travbyen. Og de unge får et nyt værested i Billund, som der har været stor efterspørgsel på,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Staldsvinget – til spontane og planlagte aktiviteter
Staldsvinget er et midlertidigt fælleshus, der kan bruges som hæng-ud sted for unge, som eventrum, konferencerum eller 'co-working space'. Det kan også bruges til kreative udfoldelser. Huset er opvarmet og indrettet med højborde langs vinduerne ud mod Travbyen og borde-bænke sæt ude og inde. Atmosfæren er hyggelig og uformel og indbyder til, at man kan hænge ud med venner, naboer, med forening eller med børnene.
Staldsvinget er gratis at bruge, og det er let at få adgang. Huset tilgås på samme måde, som man måske kender det fra f.eks. døgnåbne blomsterhandlere: Man sender en kode til et telefonnummer, hvorefter døren låses op. Der er skiltet med informationer på stedet.
Har man brug for at booke stedet og dermed have fortrinsret, kan det bookes via Billund Kommunes bookingsystem ”Fritidsliv” på billund.dk. Som bruger er man selv ansvarlig for at holde stedet rent og ryddeligt.
PlayZone – street og hygge i skøn forening
I og omkring den gamle maskinhal er der gjort plads til, at streetkulturen kan udfolde sig med både basketkurv og skaterrampe. Skaterforeningen og UngBillund bruger allerede stedet til aktiviteter og begge opfordrer til, at man kigger forbi og deltager i aktiviteterne. Man er også velkommen til selv at arrangere aktiviteter eller arrangementer i området.
PlayZone er altid åben og inviterer i sin indretning til fri leg, aktivitet og sjov samt til at hænge ud. Maskinhallens gavle er åbnet op, og aktivitetsmulighederne i og omkring PlayZone er derved gjort mere synlige og tilgængelige. Under maskinhallens tag er der borde og bænke, og langs den ene væg er der containere med udstyr og indhold til forskellige workshops, som UngBillund og skaterforeningen har på stedet. Bag ved hallen kan man sætte sig i den hyggelig Dome og få varmen eller teste den sjove akustik af.
Fakta: Om Travbyen
Travbyen er en ny bydel i Børnenes Hovedstad, Billund. Bydelen udvikles med fokus på bæredygtighed, leg, læring og kreativitet og kommer til at rumme en blanding af boliger og erhverv. Travbyen udvikles over de kommende år, men allerede inden byggeriet går i gang, etableres en lang række midlertidige aktiviteter for at skabe liv og mødesteder i området.
Læs mere på www.travbyen.dk/aktiviteter
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


