Nye offentlige toiletter og mere rengøring på vej til borgere og turister
15.1.2021 05:30:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse
OFFENTLIGE TOILETTER
Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune har besluttet at opføre flere nye toiletter over de kommende år.
Det sker blandt andet ved Skallingen, hvor kommunen opstiller en nyere toiletvogn, men også ved parkeringspladsen ved Blåvand Fyr, ved Hvidbjerg Strand og i Blåvand midtby, hvor der alle steder bygges helt nye toiletter. Varde Kommune og Naturstyrelsen sørger desuden for en toiletvogn på Blåvand Strand (Hafniagrunden) i 2021.
Derudover har udvalget besluttet, at der skal opføres nye toiletter på rastepladserne Kløvbakken og Skødstrup Nord. De nye toiletter skal erstatte primitive såkaldte rakettoiletter, der nedlægges. Rakettoiletterne på rastepladserne ved Ho Bugtvej, Hyllerslev, Skødstrup Syd og ved grillhytten i Lønne nedlægges også, da de alle er nedslidte og svære at holde rene i en acceptabel standard.
I Varde by er der afsat 800.000 kroner til nye toiletter i 2022 og 2023.
Bedre standard og mere rengøring
Udvalget har haft særligt fokus på, at de nye toiletter skal være af en bedre kvalitet og fremstå mere indbydende end tidligere, derfor afsættes der 25 procent mere i investeringsplanen til renovering og nybyg af toiletterne end hidtil.
Også rengøringen får et nøk op på flere af kommunens offentlige toiletter langs vestkysten. Det betyder, at der opgraderes til to daglige rengøringer i påsken og uge 33. Tidligere blev det gjort en gang om dagen i disse uger.
CITAT
Preben Friis-Hauge (V), formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune:
”Med de nye toiletter og den udvidede rengøring håber jeg, at vi opnår den standard, som vores borgere og turister forventer. Vi har mange gæster i Varde Kommune, som kommer for at opleve vores unikke natur. Nu fokuserer vi på, at de også kommer til at opleve bedre forhold omkring vores offentlige toiletter.
Fakta
Tidsplan for opførelsen af nye toiletter:
2021:
- Hvidbjerg Strandvej ved Høfde 7-8
- Skallingen (en nyere toiletvogn erstatter en eksisterende)
- Skødstrup Nord
- Blåvand midtby
- Jernbanegade, Ølgod
- Børsmosevej 6
2022:
- Hvidbjerg Strand
- P-pladsen ved Blåvand Fyr
- Kløvbakken
- Stålværkspladsen, Varde
2023:
- Fogtmanns Plads, Varde
Endnu ikke fastlagt tidspunkt:
- Vejers Strand
Kontakter
Preben Friis-HaugeFormand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune
Tlf:60 21 45 44prfh@varde.dkSteffen KjærKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:21 83 71 89stkj@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Tidligere efterskole skal huse nyankomne ukrainere midlertidigt30.9.2026 12:26:56 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune lejer sig ind i elevbygninger på den tidligere efterskole i Skovlund. Bygningerne skal være midlertidigt hjem for nyankomne ukrainere.
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
