Aabenraa Kommune

Nye muligheder for erhvervslivet: Aabenraa Kommune køber 50 hektar jord ved Padborgs transportområde

Del

Aabenraa Kommune har købt 50 hektar sammenhængende jord vest for og grænsende op ad motorvejen E45 ved Padborg, hvor erhvervslivet efterspørger mere plads. Den opkøbte erhvervsjord kommer til salg efter 19. december og er lokalplanlagt.

Illustration: Aabenraa Kommune
Illustration: Aabenraa Kommune

- Jeg glæder mig over, at vi med erhvervelsen af den nye erhvervsjord ved Padborg kan fortsætte med vores klare strategi i Aabenraa Kommune om at tilbyde attraktiv og efterspurgt erhvervsjord. For vi har ambitioner om at føre vores Sund Vækst-strategi ud i livet til gavn for virksomheder, borgere og Aabenraa Kommune.

Sådan lyder det fra borgmester Thomas Andresen, efter at Aabenraa Kommune har købt 50 hektar sammenhængende arealer – Mejerivej 22 – ved Padborg. Investeringen giver øgede muligheder for virksomheder at placere sig langs motorvejen E45 med hurtig og let adgang til europæiske og skandinaviske markeder.

Med opkøbet viser Aabenraa Kommune igen, at vi orienterer os efter erhvervslivets forventede behov, så vi i samarbejde styrker og understøtter de fortsatte store vækstpotentialer i kommunen. Udover købet af erhvervsjorden forventer Aabenraa Kommune at skulle afholde udgifter til infrastruktur med mere i området.

- Det er vigtigt for os, at området kommer til at fungere optimalt infrastrukturelt til gavn for nuværende og kommende virksomheder og borgere i området. Derfor vil vi også kigge på vejføringen og vil komme til at investere med et millionbeløb, siger borgmester Thomas Andresen og tilføjer:

- Kort sagt viser vi viljen til at skabe gunstige rammer for øget vækst. Et vækstklima i top forudsætter nemlig, at vi hele tiden fokuserer på at skabe en sund og bæredygtig vækst i dialog med erhvervslivet og dets mange interesseorganisationer såsom GateDenmark.

Den nye erhvervsjord kommer til salg efter 19. december.

Kontakter

Borgmester Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk

Kommunaldirektør Aabenraa Kommune, Tom Ahmt, tlf.: 28 99 31 11; e-mail: ahmt@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk

Billeder

Illustration: Aabenraa Kommune
Illustration: Aabenraa Kommune
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum