Nye midlertidige besøgsrestriktioner på plejehjem i Københavns Kommune
11.9.2020 21:42:46 CEST | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Gældende fra i dag gælder der atter restriktioner for besøg på plejehjem i Københavns Kommune. Det er konsekvensen af det påbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed i dag, fredag d. 11. september, har udstedt.
De nye midlertidige restriktioner gælder for besøg af pårørende på plejehjem og midlertidige døgnophold. Det sker på baggrund af et stigende smittetryk i København og omegn. Påbuddet er gældende til foreløbigt 1. oktober.
Restriktionerne medfører, at alle besøg som udgangspunkt skal foregå udendørs. Der kan dog gøres undtagelser i kritiske situationer, ligesom besøg kan foregå indendørs, hvis den besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren.
Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester (SF), ser de nye restriktioner som nødvendige forbehold i en situation, hvor vi skal beskytte beboerne på plejehjemmene bedst muligt mod smitte med corona.
“Vi har de seneste uger desværre kunnet se, hvordan antallet af smittetilfælde i vores og andre hovedstadskommuner er steget markant i befolkningen. Det har fået myndighederne til at sætte nye restriktioner i værk, som skal være med til at beskytte de mest sårbare borgere – det er blandt andre de ældre på plejehjem – mod corona, og dem efterlever vi naturligvis,” siger Sisse Marie Welling.
Hun tilføjer: “Der er ingen tvivl om, at det er svært for vores beboere og for deres pårørende igen at skulle forholde sig til nye regler. Og ikke mindst til at undvære noget af den sociale kontakt, som de måtte undvære meget længe i foråret. Men vi må gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at corona igen får foden indenfor på vores plejehjem,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Fakta:
- Besøg skal som udgangspunkt foregå udendørs
- Besøg kan fortsat ske indendørs i kritiske situationer eller hvis besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren.
- Restriktionerne gælder indtil 1. oktober og omfatter plejehjem og midlertidige døgnophold.
Læs mere i påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed (PDF)
Yderligere oplysninger:
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens pressetelefon: 23 82 80 82
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
København handler, mens demensplan fra regeringen lader vente på sig8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidlig opsporing, stærkere faglighed og endnu mere støtte til familier og pårørende er nogle af de bærende søjler i den Demenspakke, som Københavns sundheds- og omsorgsborgmester for nylig forhandlede hjem i kommunens budget for næste år. I alt er der afsat knap 22 mio. kr. over fire år til en bred vifte af indsatser.
Særligt sårbare borgere i København får fast kontaktperson i hjemmeplejen23.9.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sætter gang i forsøg, hvor særligt sårbare borgere, som modtager hjemmepleje, får en fast kontaktperson. Det samme gælder deres pårørende. Det skal sætte borgeren i centrum og styrke tryghed, samarbejde og kontinuitet.
Borgmester: Nye plejehjemstilbud giver plads til mere forskellighed og fællesskab21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To helt nye plejehjemstilbud er på vej i København. Målet er, at flere beboere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan føle sig hjemme og trives i fællesskabet.
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum