Nye midler skal bidrage til en mere rolig og tryg overgang til plejebolig for Furesøs ældre
4.3.2021 15:58:03 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv har nu fordelt en ekstra pulje på 3 millioner kroner årligt, som er vedtaget med budgettet for 2021-24. Puljen skal komme borgere med særlige omsorgsbehov på plejehjem til gode.
I Furesø Kommune – som i resten af landet – har man gennem de seneste år set en udvikling med stigende gennemsnitsalder for beboere på plejehjem og en stigning i andelen af borgere på plejehjem med demens og særlige behov. Udviklingen har også vist, at borgernes behov kan være meget forskellige. Der er brug for tilbud til borgere, der er særligt udfordret i deres demens og som har brug for mindre rammer, tryghed, ro og mere nærvær. Derudover er der borgere, der har behov for en plejebolig, men som ikke har demens. Disse borgere skal fremadrettet have mulighed for at kunne bo samme sted og derigennem have glæde af hinanden og skabe et andet fællesskab end det, de øvrige plejehjembeboere har glæde af.
Det fortæller udvalgets formand, Matilde Powers (A).
"Det, vi har set, er, at vi kan have borgere, der har brug for at modtage et grundigere udredningsforløb, før der tages stilling til, om borgerens behov kan dækkes derhjemme eller der skal et andet tilbud til. Her er ofte brug for mere tid og tættere udredning, inden der tages en beslutning om, hvordan borgerens behov kan imødekommes bedst muligt med de rette tilbud.”
Derfor har udvalget valgt at anvende de 3 mio.kr. til:
- Udredning på Rehabiliteringscentret eller i hjemmet, der skal sikre en god overgang til mere hjælp eller en ny bolig
- Plejehjem målrettet de borgere, der i deres demens, har brug for et særligt tilbud, og plejehjem målrettet borgere, der er kognitivt velfungerende
- Pulje til kommunens plejehjem til en særlig indsats for borgere i en overgangsperiode, kompetenceudvikling af medarbejdere mv.
I udredningsforløbet skal der blandt andet tages stilling til borgerens fremtidige boligbehov, og om det kan dækkes i eget hjem eller med en plejebolig. Det kan også vise sig, at borgerens situation gør, at der er brug for en særlig indsats i overgangen fra hjem til plejehjem. Det kan for eksempel være, at en borger i en kort periode har brug for at have ekstra ressourcer omkring sig, der har særlig viden om borgerens tilstand og behov.
"I udvalget har vi prioritereret, at borgeren får tilknyttet en kontaktperson i en svær tid – en person, der har overblik og viden om borgerens situation, og som kan sikre en smidig og omsorgsfuld overgang til den bolig, der egner sig til borgeren, " tilføjer Matilde Powers.
Endelig er en million fra puljen målrettet Plejehjemmet Solbjerghaven, som med sin størrelse og indretning er et godt sted at bo for borgere, der er særligt udfordret i deres demens. Samtidig hermed målretter kommunen en af boenhederne på Plejehjem Lillevang til borgere, der ikke er kognitivt udfordrede, og som derfor kan have glæde af det fællesskab, som kan udfoldes ved at bo sammen og lave aktiviteter sammen i dagligdagen.
"Det glæder mig meget, at Solbjerghaven med den ekstra bevilling kan specialisere sig mod denne målgruppe, som har et særligt behov for trygge rammer, ro og nærvær. Jeg synes, vi i Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv med udmøntningen af de 3 mio.kr. er lykkedes med både at skabe tryggere rammer for vores borgere, som har særlige behov, samtidig med, at vi også har fokus på borgere, der er kognitivt mere friske," understreger Matilde Powers.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkMatilde Powers (A)
Formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Tine GramVelfærdsdirektør
Center for Dagtilbud og Skole, Center for Børn og Voksne, Center for social og sundhed.
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
