Nye megabutikker truer regeringens ambition for bymidterne
9.1.2020 11:49:47 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
- Flere megabutikker uden for byerne vil dræne bymidterne for butiksliv og strider dermed imod regeringens gode ambitioner i Vækstplan for handel og logistik, som regeringen har fremlagt i dag.
Det siger adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd.
Han peger på, at den seneste liberalisering af planloven risikerer at medføre over en snes nye såkaldte aflastningscentre, som truer bymidternes fremtid.
Samtidig er ændringer i indkøbsvaner, stigende e-handel og et faldende udbud af butikker i fuld gang med at påvirke livet i købstædernes bymidter.
Erhvervsminister Simon Kollerup erkender i forbindelse med offentliggørelsen af den nye vækstplan, at levende bymidter i små og mellemstore byer i Danmark er truet.
- Og der sker en centralisering, som er skadelig, siger ministeren.
På den baggrund vil regeringen oprette et partnerskab mellem Erhvervsministeriet, organisationer med særlig viden inden for bymidteudvikling og udvalgte kommuner med det overordnede formål at understøtte kommunernes arbejde med levende bymidter.
John Wagner roser den del af initiativet, og han opfordrer til, at regeringen tager købmændene med i partnerskabet, så den traditionelle detailhandel og dermed virkelighedens verden også bliver hørt.
- Lukker regeringen øjne og ører for vores virkelighed, så risikerer den – som den tidligere regering – at få tæsk for at grave grøfterne mellem de største byer og resten endnu dybere, siger John Wagner.
Af Vækstplanen for handel og logistik fremgår det, at planloven blev ændret i 2017 for at give kommunerne større fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen og hjælpe de fysiske butikker i konkurrencen med e-handlen.
- I virkelighedens verden ser vi, at kommunerne bliver ofre for ”terror-planlægning”, når kampen om megabutiks-centre bliver alles kamp mod alle. De nye store butikker uden for byerne kan måske kortvarigt begrænse e-handel, men i overgangsfasen bliver bymidterne lagt øde, advarer John Wagner.
Nøgleord
Kontakter
John WagnerAdm. direktør
Tlf:+45 2023 2616jw@dsk.dkInformation om DSK - De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
