Erhvervsministeriet

Nye medlemmer af Det Systemiske Risikoråd

Del

Erhvervsministeren har udnævnt tre uafhængige medlemmer af Det Systemiske Risikoråd, der rådgiver regeringen om forebyggelse af systemiske finansielle risici. Nyt medlem er Ida Wolden Bache, executive director i Norges Bank, og derudover er professor Torben M Andersen og forhenværende direktør i Nordea Peter Schütze genudnævnt for en fireårig periode.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har udpeget tre uafhængige medlemmer af Det Systemiske Risikoråd. Ministeren har genudnævnt professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen og forhenværende direktør i Nordea Danmark Peter Schütze, samt udnævnt et nyt medlem, executive director i Norges Bank Ida Wolden Bache, der erstatter Sigridur Benediktsdottir.

De tre medlemmer udnævnes for en ny fireårig periode.

»Jeg er glad for, at Torben M. Andersen og Peter Schütze har sagt ja til en fireårig periode mere som medlemmer af Det Systemiske Risikoråd. Jeg er ligeledes glad for, at Ida Wolden Bache fra Norges Bank har takket ja til at indtræde i Rådet, så Rådet fortsat kan inddrage internationale erfaringer i arbejdet med at overvåge opbygning af systemiske finansielle risici,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Det følger af lovgivningen om Det Systemiske Risikoråd, at medlemmer udnævnes for fire år ad gangen. Rådet blev nedsat i februar 2013, hvorfor der nu udnævnes nye uafhængige medlemmer for de næste fire år.

Rådets sammensætning:

  • Lars Rohde, formand, nationalbankdirektør, Kgl. udnævnt formand for Nationalbankens Direktion, Danmarks Nationalbank.
  • Michael Dithmer, departementschef, Erhvervsministeriet.
  • Sophus Garfiel, departementschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
  • Martin Præstegaard, departementschef, Finansministeriet.
  • Ida Wolden Bache, executive director, Norges Bank, uafhængig ekspert.
  • Peter Schütze, tidligere direktør Nordea Danmark, uafhængig ekspert
  • Torben M. Andersen, professor, Aarhus Universitet, uafhængig ekspert.
  • Per Callesen, nationalbankdirektør, Danmarks Nationalbank.
  • Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet.
  • Karen Dortea Abelskov, kontorchef, Finanstilsynet.

Pressekontakt: Lars Erik Skovgaard, 91 33 70 17 / las@em.dk

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Erhvervs- og iværksætteraftale ruster danske virksomheder til fremtiden12.11.2017 17:50pressemeddelelse

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Samlet afsættes 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur blandt andet med en aktiesparekonto. Samtidigt kan danskerne blandt andet se frem til lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer og en lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum