Nye landstal: Kræftpatienter venter for længe på behandling

Kræftpatienter over hele landet ventede for længe på at blive behandlet i andet kvartal 2022. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der har netop offentliggjort tal for andet kvartal 2022 for pakkeforløb for kræft.
I andet kvartal i år var det 74 pct. af de kræftpakkeforløb, der endte med behandling, som blev gennemført inden for de lægeligt begrundede forløbstider. Det er et fald på syv procentpoint i forhold til 1. kvartal i 2022 (81 pct.). Det er det laveste, der er målt, siden man i 2013 begyndte at indsamle data om kræftområdet.
- Det er meget foruroligende, at vi nu får den laveste målopfyldelse nogensinde. Det skulle jo gerne gå den anden vej. Det er udtryk for, at vi har et presset sundhedsvæsen, som også på kræftområdet viser, at vi ikke kan leve op til de ting, vi har lovet hinanden,« siger Jesper Fisker.
Presset sundhedsvæsen
På landsplan er stort set det samme antal borgere sendt i udrednings- og behandlingsforløb for kræft som i første kvartal. Alligevel er der fald i antal af kræftpatienter, som bliver behandlet til tiden.
- Mange patientgrupper oplever i øjeblikket stigende ventetider og store forsinkelser. Det rammer desværre bredt, og det rammer mennesker med alvorlige sygdomme. Jeg frygter, at kræftpatienterne mærker konsekvenserne af, at der mangler hænder og ressourcer, siger Jesper Fisker.
Forventer lavere tal
Det er utilfredsstillende, fordi regionerne har givet hinanden håndslag på at 90 pct. af kræftpakkeforløbene skal gennemføres til tiden.
Målopfyldelsen forventes, at blive endnu lavere, da tallet er opgjort uden efterregistreringer og dermed ikke er endeligt.
- Det er jo en grund til, at man har indført de lægefagligt begrundede forløbstider. Kræft er en akut sygdom, hvor tid er afgørende. Jo længere man venter på at komme i behandling, jo dårligere er chancen for at overleve. Så det er bekymrende,forklarer Jesper Fisker.
Brystkræft trækker ned
Der har længe været problemer med at få kvinder med brystkræft opereret inden for den lægeligt begrundede maksimale forløbstid i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Det betyder også, at brystkræfttallene trækker landsgennemsnittet ned.
I Region Hovedstaden blev kun 24 pct. af brystkræftpatienterne behandlet til tiden i andet kvartal af i år. Dog skal det nævnes, at der i regionen har været en lille stigning i behandlingsforløb og 34 pct. flere udredningsforløb end i 1. kvartal 2022.
Region Sjælland har store udfordringer. Der var ellers fremgang at spore i regionen i første kvartal. Her blev 73 pct. af brystkræftforløbene gennemført til tiden. Men tre måneder senere er tallet nede på 42 pct. Og det til trods for, at regionen havde 18 pct. færre behandlingsforløb og 32 pct. færre udredningsforløb end kvartalet før.
- I første kvartal viste Region Sjælland, at det rent faktisk var muligt at gøre noget ved problemerne. Så regionen ved jo, hvad der virker – og den bør da bruge de positive erfaringer. Det skylder man sådan set brystkræftpatienterne, siger Jesper Fisker.
Kontakter
Casper Bagge AndersenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:28921085caan@cancer.dkBilleder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny måling: Halvdelen af vælgerne bakker op om et stop for salg af tobak og nikotin10.9.2025 10:15:30 CEST | Pressemeddelelse
50 pct. støtter, at tobak og nikotin udfases, så det ikke længere bliver solgt som forbrugerprodukter i 2035.
Ni organisationer i fælles appel til politikerne: Danmark har brug for et endeligt opgør med tobak og nikotin10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 2035 skal det være slut med at sælge tobak og nikotin som forbrugerprodukter.
Kræftens Bekæmpelse hædrer unge kræftforskere28.8.2025 17:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Fena Ochs og Sigrun Thorsteinsdottir modtager årets Forskningstalentpriser.
Jens Overgaard modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 202528.8.2025 11:57:24 CEST | Pressemeddelelse
Århus-professoren får prisen som en anerkendelse af sin livslange og utrættelige indsats.
Nyt grundforskningscenter for epigenetik åbnet hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning28.8.2025 10:42:43 CEST | Pressemeddelelse
EpiC centeret undersøger cellers hukommelse, som har betydning for aldring og kræft
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum