Nye kvalitetskriterier skal hjælpe dansk udrulning af 3D-print

Dansk industri skal have bedre forudsætninger for at vurdere, hvornår det giver mening at anvende 3D-print, og det skal være lettere at kvalitetssikre de printede emner. Derfor udvikler Teknologisk Institut netop nu en række værktøjer, som skal gøre det muligt for virksomhederne at identificere potentialet for 3D-print og efterfølgende vurdere kvaliteten af de printede emner.

- Det globale marked for 3D-print er i hastig vækst, men danske virksomheder agerer fortsat tøvende i forhold til teknologien. Det vil vi ændre på ved at udvikle en række værktøjer, der besvarer nogle af virksomhedernes centrale spørgsmål: Hvornår giver det mening for os, og hvordan griber vi det an?, siger Lasse Haahr-Lillevang, som er konsulent på Teknologisk Institut og projektleder på udviklingen af de nye værktøjer.

I resultatkontrakten Additive Manufacturing til industriel produktion (Metal 3D-print) er målet at virksomhederne kan komme i gang med 3D print på den mest omkostningseffektive måde. Derfor udvikler Teknologisk Institut et screeningværktøj, som gør det muligt at identificere og udvælge de emner, der er mest egnede til 3D-print ud fra såvel et økonomisk som et funktionsmæssigt perspektiv.

Dette værktøj ledsages af en række cases, som demonstrerer omkostningseffektiv produktion med 3D-print. I den forbindelse skal virksomhederne også klædes på til at bedre kunne stille krav til de 3D-printede emner og definere produktspecifikationerne, så det efterfølgende er muligt at sikre, at man får det, man har bestilt.

Kvaliteten skal være i højsædet
- En af de vigtigste forudsætninger for, at 3D-print får et større tag i det danske marked, er at kvaliteten af 3D-printproduktionen er i orden – og at de færdige emner kan kvalitetssikres. Derfor har vi stor fokus på at udvikle den rette metode til kvalitetssikring. Vi arbejder med en tilgang, hvor vi for hvert 3D-print laver et testprint, som er repræsentativt for det færdige emne i type, geometri og egenskaber, men som er mindre i størrelse. På den måde bliver vi – og kunderne – i stand lære noget om det færdige emne i forhold til fx tæthed, hårdhed, styrke. Så hvis det færdige emne fx er for stort til at CT scanne, vil testprintet kunne dokumentere, om emnet lever op til de ønskede krav, forklarer Lasse Haahr-Lillevang.

Ønsket om i højere grad at kunne kvalitetssikre færdige emner ud fra testemner har også en økonomisk dimension. Det vil nemlig reducere behovet for destruktive tests på de færdige emner, hvor man fx trækker i emnet til det går i stykker, da det er en dyr måde at kvalitetssikre på. I den forbindelse udvikler Teknologisk Institut også kompetencerne til at kunne kvalitetssikre andres 3D-print, så hvis en virksomhed har fået 3D-printet et produkt i udlandet, som er gået i stykker, vil det være muligt at analysere, hvorfor det er gået i stykker.

Med denne viden og tilgang skal danske virksomheder blive i stand til både at kunne stille krav til 3D-printleverandørerne og deres emner og samtidig kunne kvalitetssikre de leverede emner. For at opbygge denne viden er det dog nødvendigt, at Teknologisk Institut arbejder uden for de optimale rammer.

- Vi skal producere på grænsen af vores sikre parameterområde for at finde ud af, hvor det kan gå galt for andre, og det er spændende, at man ikke altid arbejder der, hvor det er trygt og godt. I stedet skal vi prøve at se, hvor lang elastikken kan blive, før den knækker. På den måde begår vi fejlene, så andre ikke skal begå dem, lyder det fra Lasse Haahr-Lillevang.

Med disse værktøjer og den nye viden om kvalitet håber Teknologisk Institut at fjerne en af de store barrierer for et øget brug af 3D-print, så danske virksomheder forbliver konkurrencedygtige med deres europæiske konkurrenter. 

Resultatkontrakten Additive Manufacturing til industriel produktion (Metal 3D-print) er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.