Nye krav fra forbrugere vil forvandle danske fabrikker
29.6.2021 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Fleksible robotter, kunstig intelligens, nye digitale services og et produktionsapparat, der kan kombineres som legoklodser. Teknologisk Institut tegner nu opskriften på vejen fremad for danske produktionsvirksomheder, så de i fremtiden kan konkurrere i et marked, der stiller nye krav.
- Fremstillingsindustrien og fødevareindustrien bliver i stigende grad stillet over for forventninger om at håndtere øget produktvarians, små seriestørrelser og dermed en øget kompleksitet i produkter og produktion, samtidig med at ressourceforbruget mindskes, siger direktør Anne-Lise Høg Lejre fra Teknologisk Institut.
- Det kræver udvikling af mere fleksible produktionsmetoder og -teknologier – og vil gøre danske virksomheder i stand til også fremadrettet at konkurrere med omverden, understreger hun.
Teknologisk Institut indleder derfor en ny resultatkontrakt med navnet Agil produktion, som skal udvikle og demonstrere, hvordan "byggeklodsbaserede" produktionssystemer, fleksible robotløsninger, kunstig intelligens, avanceret kvalitetskontrol og nye forretningsmodeller kan understøtte omstillingen.
"Det skal være håndgribeligt og brugbart"
Teknologisk Institut forventer at komme i direkte kontakt med mere end 500 virksomheder undervejs i forløbet, og har også etableret en dedikeret følgegruppe, der består af ni virksomheder og organisationer. Én af virksomhederne er Kongskilde Industries fra Sorø.
- Der er mange, der er langt fremme med automatisering – men måske mest de ressourcestærke virksomheder. Jeg tror, at der er mange virksomheder, som har svært ved at tage hul på den her omstilling – lige som vi selv har haft det, siger Anja Juhler Nielsen, der er Operations Director hos Kongskilde Industries.
Kongskilde Industries producerer systemer til transport og håndtering af alt fra korn til affald. Med målsætningen om at fastholde arbejdspladserne i Danmark besluttede virksomheden ved årsskiftet at introducere de første robotter i deres produktion, som med over 30.000 varenumre om nogen kan skrive under på behovet for fleksibel produktionsteknologi.
- At få gjort automatisering til noget, de fleste tør kaste sig i ud i – det er min motivation for at deltage. Det skal være håndgribeligt og brugbart for mindre virksomheder, understreger hun videre.
Fra produkt- til fabriksniveau
En omstilling til mere fleksible fremstillingsmetoder og -teknologier vil ifølge Teknologisk Institut kunne kaste en lang række fordele af sig.
- Agil produktion muliggør en hurtigere respons på ændringer i kundernes efterspørgsel, 24/7-produktion, forbedringer på arbejdsmiljøområdet, og en reduktion af virksomhedernes klimaaftryk gennem lokal produktion, siger Rasmus Hasle, der er faglig leder hos Teknologisk Institut og tovholder på indsatsen.
- Derfor glæder jeg mig til at få lov til at udforske det uudnyttede potentiale i de danske produktionshaller og forhåbentlig inspirere en masse danske virksomheder – helt fra datadrevet produktion af det enkelte produkt til den rekonfigurerbare fabrik i sin helhed, tilføjer han.
Resultatkontrakten Agil produktion er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Læs mere her: Agil produktion
Resultatkontrakter indgås mellem de syv GTS-institutter, herunder Teknologisk Institut, og Uddannelses- og Forskningsministeriet for at styrke innovation og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv gennem ny teknologi. GTS står for Godkendt Teknologisk Service, og GTS-institutterne tilbyder en kæde af teknologiske kompetencer, der rykker grænsen for, hvad der er muligt for virksomheder i hele landet.
Læs mere om resultatkontrakter her: www.bedreinnovation.dk
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Hasle, faglig leder, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1864, raha@teknologisk.dk
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store17.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
Europæisk studie: Halm kan blive landbrugets skjulte klimavåben16.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Behandlede afgrøderester kan både levere energi og lagre mere kulstof i Europas landbrugsjord – og giver et markant klimapotentiale, selv når temperaturen stiger frem mod 2050.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

