Nye klimatal for marts i perioden 1991-2020: Vi fortsætter i det varme spor
Nye klimatal viser, at marts måned har ændret sig. Gennemsnitstemperaturen for marts er blevet 1,2 grader varmere, sammenlignet med det vi tidligere har betegnet som ’normalt marts-vejr’. Måneden er dog lige så tør som før.
Marts 2020 lakker mod enden, og vi kan nu komme med en ny samlet opgørelse over, hvordan det danske klima ’normalt’ er i en typisk marts måned. Dermed kan vi ”lukke” den nyeste 30-årige klimanormal for marts måned og sammenligne med tidligere klimanormaler.
Marts er blevet varmere, men ikke vådere sammenlignet med før
Marts lægger sig i slipstrømmen af de nye opgørelser for klimaet i januar og februar, som også har været varmere end tidligere set i dansk vejrhistorie.
Klimanormal for marts i perioden 1991-2020
- Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 3,3 °C
- Nedbørsmængden er beregnet til 46 mm
’Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 3,3 °C, og vi kan konstatere, at klimaet i marts aldrig har været varmere end i den nye periode fra 1991-2020 i de ca. 150 år DMI har foretaget landsdækkende observationer. Til gengæld er nedbørsmængden uændret i marts, den er faktisk på millimeter identisk med den bedagede klimanormal for 1961-90. Det gør med stor sandsynlighed marts til årets næsttørreste måned,’ fortæller Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.
Klimaforandringer eller tilfældigheder?
Når vi beregner gennemsnittet af det danske vejr, som har præget måneden de seneste 30 år – kaldes det for en ’klimanormal’. Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år.
’Vejret har alle dage varieret, det er der ikke noget mærkeligt i. Nogle år er marts fx varm, andre år er måneden kold, og vi kan derfor ikke sige noget om, hvordan klimaet er ud fra en enkelt marts måned. Hvis vi derimod kigger på gennemsnittet af 30 marts måneder, får vi en klimanormal, som vi kan sammenligne med andre tilsvarende perioder,’ forklarer Mikael Scharling og uddyber:
’Når vi sammenligner de to seneste standardperioder, er temperaturen steget med 1,2 grader for marts – og det springer da i øjnene, men der skal faktisk flere statistiske analyser til for at slå fast, at denne forandring er signifikant og altså ikke skyldes tilfældigheder.’
Det er nemlig ikke tilstrækkeligt kun at kigge på forskellen i gennemsnittet af vejret mellem de to 30-års perioder. Man skal også vurdere ændringens størrelse i forhold til de naturlige udsving i vejret år til år, det vi kalder den naturlige variabilitet.
’Hvis forskellen mellem to 30-års perioder er meget lille i forhold til de naturlige udsving fra år til år, kan man statistisk set ikke sige, at der er tale om en klimaændring. Her er der nemlig en høj sandsynlighed for, at forskellen på 30-års perioderne er tilfældig,’ forklarer Peter Langen, som er daglig leder af DMI’s klimaforskningsafdeling, og fortsætter:
’Forskellen på 1,2 grader er dog nævneværdig, og når vi holder de nye klimatal for marts op mod de tidligere på denne måde – kan vi konkludere, at ændringen af temperaturen i marts holder vand, også i statistisk forstand – klimaet i marts er blevet varmere.’
Dansk vejrhistorie skal tolkes med forsigtighed
Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet.
På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.
’Hvis jeg måler temperaturen i min baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Det vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over min have,’ fortæller Peter Langen og uddyber:
’Betragter man til sammenligning det årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre. Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.’
Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?
’Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data,’ afslutter Peter Langen.
Få mere viden her:
www.dmi.dk/nyheder/2020/klog-paa-klima-naturlige-udsving-eller-klimaforandringer/
Fremtidens forår tegner til at blive varmere og vådere
DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. De nyeste opgørelser for både januar, februar og nu også marts viser, at det er blevet varmere i Danmark, men hvordan ser fremtiden ud?
’I Klimaatlas kigger vi ikke på enkelte måneder, men på årstider. Da marts er en forårsmåned, er det derfor mest oplagt at holde måneden op mod fremtidens forår, og her viser DMI’s Klimaatlas, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt vådere og varmere forår. Hvor meget varmere og vådere foråret bliver, afhænger af udledningen af CO2,’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:
’Den nyeste opgørelse for marts stemmer overens med, at foråret bliver varmere, mens manglen på signifikante ændringer i nedbøren heller ikke er overraskende. Kigger vi på den nærmeste fremtid i Klimaatlas, altså gennemsnittet af perioden 2011-40 forventer vi ikke nogen markant ændring i forårsnedbør. Det bedste bud er en smule mere nedbør, men set i forhold til den naturlige variabilitet vil den lille ændring formentlig ikke være signifikant. Derudover er usikkerhedsintervallet, der viser forskellen mellem de forskellige klimamodeller, så bredt at det er meget usikkert om forårsnedbøren øges, mindskes eller forbliver uforandret i den nærmeste fremtid.
Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau i DMI's Klimaatlas:
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Få vejret uden reklamer5.1.2021 09:57:19 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan du tjekke vejret på dmi.dk og DMI’s app uden at blive forstyrret af reklamer. Regeringen og partierne bag finansloven for 2021 har besluttet, at reklamer ikke harmonerer med DMI’s ambition om at formidle troværdig viden om vejr, klima og hav. Derfor er dmi.dk fra i dag reklamefri.
Ny viden om fremtidens vejrekstremer i Danmark22.12.2020 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Nye klimatal viser, at den hvide jul og et snedækket Danmark hænger i en tynd tråd i fremtiden. Når den udbredte hårde frost gradvist udebliver, forlænges vækstsæsonen med hele tre måneder. Vi kan hermed dyrke vores landbrugsjord i op til 11 af årets måneder, hvis sommerens tørke vel at mærke tillader det. For det bliver varmt om sommeren med varme- og hedebølger som ’hverdagsdagskost’ og en i gennemsnit højeste temperatur på svedende 33 grader. Og når de mest ekstreme stormfloder rammer, bliver det med en hidtil uset voldsomhed.
DMI udvikler nyt undervisningsmateriale om det arktiske klima10.12.2020 10:15:56 CET | Pressemeddelelse
DMI står i spidsen for et nyt undervisningsmateriale om klimaet i Arktis, som har et særligt fokus på den arktiske havis og den grønlandske indlandsis. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Projektets titel er ”I klimaforskernes fodspor – forstå klimaforandringerne i Arktis”, og starter primo januar 2021.
Nu bliver data om lyn og hav gratis17.11.2020 10:06:04 CET | Pressemeddelelse
DMI’s omfattende vejrdata bliver løbende gratis for alle og til gavn for iværksætteri og nye grønne løsninger. Nu er turen kommet til lyndata, havtemperaturer og vandstandsmålinger – målinger som kan øge sikkerheden og hjælpe med planlægning særligt inden for hhv. energibranchen og sejlads.
DMI’s grønlandske kontor flytter til Arktisk Kommandos lokaler i Nuuk3.11.2020 08:30:50 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 3. november vil DMI’s vejrtjeneste i Grønland løse sine opgaver fra Nuuk i stedet for som hidtil fra Kangerlussuaq. Med flytningen kommer meteorologerne bl.a. tættere på vigtige samarbejdspartnere, som har brug for viden om vejret.
Sæt dit præg på DMI’s hjemmeside7.10.2020 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
DMI søger brugere af dmi.dk, som vil hjælpe os med at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Brugerne skal indgå i et panel, som repræsenterer de mange forskellige typer af brugere, der besøger siden.
Ny kulderekord på Grønland bekræftet23.9.2020 09:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Minus 69,6 grader celsius er den laveste temperatur nogensinde målt på den nordlige halvkugle. Rekorden i Grønland blev sat d. 22. december 1991
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum