DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Nye klimatal for marts i perioden 1991-2020: Vi fortsætter i det varme spor

Del

Nye klimatal viser, at marts måned har ændret sig. Gennemsnitstemperaturen for marts er blevet 1,2 grader varmere, sammenlignet med det vi tidligere har betegnet som ’normalt marts-vejr’. Måneden er dog lige så tør som før.

Her ses klimanormaler for henholdsvis middeltemperatur og nedbørsum for marts siden målingernes start i 1874. Bemærk, at den første klimanormal 1874-1900 er ufuldstændig.
Her ses klimanormaler for henholdsvis middeltemperatur og nedbørsum for marts siden målingernes start i 1874. Bemærk, at den første klimanormal 1874-1900 er ufuldstændig.

Marts 2020 lakker mod enden, og vi kan nu komme med en ny samlet opgørelse over, hvordan det danske klima ’normalt’ er i en typisk marts måned. Dermed kan vi ”lukke” den nyeste 30-årige klimanormal for marts måned og sammenligne med tidligere klimanormaler.

Marts er blevet varmere, men ikke vådere sammenlignet med før

Marts lægger sig i slipstrømmen af de nye opgørelser for klimaet i januar og februar, som også har været varmere end tidligere set i dansk vejrhistorie.

Klimanormal for marts i perioden 1991-2020

  • Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 3,3 °C
  • Nedbørsmængden er beregnet til 46 mm

’Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 3,3 °C, og vi kan konstatere, at klimaet i marts aldrig har været varmere end i den nye periode fra 1991-2020 i de ca. 150 år DMI har foretaget landsdækkende observationer. Til gengæld er nedbørsmængden uændret i marts, den er faktisk på millimeter identisk med den bedagede klimanormal for 1961-90. Det gør med stor sandsynlighed marts til årets næsttørreste måned,’ fortæller Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.

Klimaforandringer eller tilfældigheder?

Når vi beregner gennemsnittet af det danske vejr, som har præget måneden de seneste 30 år – kaldes det for en ’klimanormal’. Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år.

’Vejret har alle dage varieret, det er der ikke noget mærkeligt i. Nogle år er marts fx varm, andre år er måneden kold, og vi kan derfor ikke sige noget om, hvordan klimaet er ud fra en enkelt marts måned. Hvis vi derimod kigger på gennemsnittet af 30 marts måneder, får vi en klimanormal, som vi kan sammenligne med andre tilsvarende perioder,’ forklarer Mikael Scharling og uddyber:

’Når vi sammenligner de to seneste standardperioder, er temperaturen steget med 1,2 grader for marts – og det springer da i øjnene, men der skal faktisk flere statistiske analyser til for at slå fast, at denne forandring er signifikant og altså ikke skyldes tilfældigheder.’

Det er nemlig ikke tilstrækkeligt kun at kigge på forskellen i gennemsnittet af vejret mellem de to 30-års perioder. Man skal også vurdere ændringens størrelse i forhold til de naturlige udsving i vejret år til år, det vi kalder den naturlige variabilitet.

’Hvis forskellen mellem to 30-års perioder er meget lille i forhold til de naturlige udsving fra år til år, kan man statistisk set ikke sige, at der er tale om en klimaændring. Her er der nemlig en høj sandsynlighed for, at forskellen på 30-års perioderne er tilfældig,’ forklarer Peter Langen, som er daglig leder af DMI’s klimaforskningsafdeling, og fortsætter:

’Forskellen på 1,2 grader er dog nævneværdig, og når vi holder de nye klimatal for marts op mod de tidligere på denne måde – kan vi konkludere, at ændringen af temperaturen i marts holder vand, også i statistisk forstand – klimaet i marts er blevet varmere.’

Dansk vejrhistorie skal tolkes med forsigtighed

Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet.

På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.

’Hvis jeg måler temperaturen i min baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Det vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over min have,’ fortæller Peter Langen og uddyber:

’Betragter man til sammenligning det årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre.­ Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.’

Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?

’Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data,’ afslutter Peter Langen.

Få mere viden her: 

www.dmi.dk/nyheder/2020/klog-paa-klima-naturlige-udsving-eller-klimaforandringer/

Fremtidens forår tegner til at blive varmere og vådere

DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. De nyeste opgørelser for både januar, februar og nu også marts viser, at det er blevet varmere i Danmark, men hvordan ser fremtiden ud?

’I Klimaatlas kigger vi ikke på enkelte måneder, men på årstider. Da marts er en forårsmåned, er det derfor mest oplagt at holde måneden op mod fremtidens forår, og her viser DMI’s Klimaatlas, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt vådere og varmere forår. Hvor meget varmere og vådere foråret bliver, afhænger af udledningen af CO2,’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:

’Den nyeste opgørelse for marts stemmer overens med, at foråret bliver varmere, mens manglen på signifikante ændringer i nedbøren heller ikke er overraskende. Kigger vi på den nærmeste fremtid i Klimaatlas, altså gennemsnittet af perioden 2011-40 forventer vi ikke nogen markant ændring i forårsnedbør. Det bedste bud er en smule mere nedbør, men set i forhold til den naturlige variabilitet vil den lille ændring formentlig ikke være signifikant. Derudover er usikkerhedsintervallet, der viser forskellen mellem de forskellige klimamodeller, så bredt at det er meget usikkert om forårsnedbøren øges, mindskes eller forbliver uforandret i den nærmeste fremtid.

Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau i DMI's Klimaatlas:

https://www.dmi.dk/klimaatlas/

Kontakter

Billeder

Her ses klimanormaler for henholdsvis middeltemperatur og nedbørsum for marts siden målingernes start i 1874. Bemærk, at den første klimanormal 1874-1900 er ufuldstændig.
Her ses klimanormaler for henholdsvis middeltemperatur og nedbørsum for marts siden målingernes start i 1874. Bemærk, at den første klimanormal 1874-1900 er ufuldstændig.
Download
Her ses middeltemperaturen for marts både i 30-års perioder (fede vandrette streger), men også årlige udsving (tynde zigzag-streger).
Her ses middeltemperaturen for marts både i 30-års perioder (fede vandrette streger), men også årlige udsving (tynde zigzag-streger).
Download

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Lyngbyvej 100
1610 København Ø

http://www.dmi.dk

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Vejret i påskeugen: Solen lokker de første dage, men skyerne vinder terræn i weekenden6.4.2020 14:53:21 CESTPressemeddelelse

Påsken står for døren, og mange holder fri i disse dage, hvor vi lægger ud med et solidt solskinsvejr. Temperaturen falder en smule i de næste dage, men der vil stadig være gode betingelser for solskin i perioder frem til langfredag. Herefter presser fronter på med flere skyer, lidt regn og lavere temperaturer. Kort sagt: Der er størst chance for at få sol og varme i de næste dage.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum