Haderslev Kommune

Nye kampfly bydes velkommen i Haderslev

Del

Haderslev Kommune byder de nye kampfly velkommen - 40 års tradition med kampfly fortsættes.

Spekulationerne, debatten og forhandlingerne har været i gang længe, men nu er beslutningen omkring kampflyindkøb på plads. Dette vækker glæde i Haderslev Kommune, hvor de nuværende danske F-16-kampfly allerede har base.

- Vi glæder os til at være hjemsted for de nye F-35-kampfly på Flyvestation Skrydstrup, og vi er klar til at gå i gang med den planlægning, der skal til, siger borgmester H.P. Geil.

- De seneste godt 40 år har Flyvestation Skrydstrup lagt baner til kampfly, og sådan bliver det også i fremtiden med de nye F-35. Det er jeg naturligvis glad for, og jeg mener også, det er helt naturligt, siger H.P. Geil.

- På Skrydstrup er der plads til alle kampflyene, og der meget gode muligheder for udvidelser. Desuden er der en bred opbakning blandt borgerne til flyvestationen, der gennem årtier har været en del af hverdagen for befolkningen, siger H. P. Geil.

Flyvestation Skrydstrup råder i dag over 44 F-16-fly, heraf 30 operative og har cirka 900 ansatte, herunder et stærkt mekanikerteam. Og kommunen har allerede sat forarbejdet i gang for at være klar til de nye F-35 Joint Strike Fighter.

Bruger erfaringer fra andre lande, så vi sikrer mindst mulig støj

-Jeg har nedsat en taskforce, der allerede er klar til at gå i gang med det planlægningsarbejde, som også er en del af beslutningen om de nye kampfly.

- Vi har løbende haft dialog med kampflykontoret, så vi kan håndtere alle udfordringer, herunder støj. Jeg har fuld forståelse for, at der er borgere tæt på flyvestationen, der er bekymrede for, hvor meget de nye fly nu støjer. Heldigvis kom der jo gode nyheder fra Holland, hvor man har lavet nogle foreløbige tests, der viser, at de slet ikke larmer så meget, som forventet. Under alle omstændigheder bliver alle parter naturligvis involveret og hørt i denne proces", siger H.P. Geil.

Ser frem til samarbejde med industrien, så vi kan skabe jobs i lokalområdet

For Haderslev Kommune er de mange job, der er relateret til Flyvestation Skrydstrup en vigtig arbejdsplads for kommunen og dens borgere.

- Vi har årtiers erfaring med at have alle former for personel, der arbejder og bor i kommunen og regionen, og vi ser frem til at skabe endnu flere jobs i fremtiden. Vi har i Haderslev stort fokus på at udvikle samarbejdet omkring nogle af de virksomheder som også vil være involveret i den fremtidige levering af F-35.

- Også set ud fra det perspektiv er valget og placeringen af F-35 godt nyt for Haderslev Kommune, siger H.P. Geil.



Kontaktinformation:

Borgmester H.P. Geil, telefon 21 69 64 71.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum