Nye jernbaneprojekter vil styrke banegods
6.12.2021 07:00:07 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Der er plads på det danske jernbanenet til flere godstog. Men der er ofte ikke et økonomisk incitament for at flytte mere gods fra lastbiler til skinner med de korte afstande, der er i Danmark. Det viser Transportministeriets analyse af jernbanegods. Analysen viser også, at der er ledig kapacitet på skinnerne til at køre langt flere godstog, uden det påvirker passagertrafikken, og at banegods betaler langt mindre i afgifter end vejgods.
- Der er i dag ledig kapacitet på de danske jernbaner til at fragte mere gods på skinner, og vi har givet banegods en markant afgiftsfordel i forhold til vejtransport. Med de kommende års investeringer i jernbanen og åbningen af Femern Bælt-forbindelsen vil der være stort potentiale i den grænsekrydsende godstransport, hvor for eksempel gods fra Sverige kan komme via Danmark og ned i Europa uden at belaste vejnettet. Jeg vil derfor opfordre banegodsbranchen til at udnytte den ledige kapacitet og de nye muligheder, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Analysen af jernbanegods berører den tilgængelige kapacitet på jernbanen, klimaeffekten, jernbaneprojekter med betydning for banegods og økonomien for staten i form af investeringer og vedligehold samt for godsoperatørerne i form af afgifter.
Analysen viser, at der er ledig kapacitet på jernbanen, men også at banegods skal transporteres over større afstande, typisk mindst 3-400 kilometer, før det er en økonomisk fordel at fragte på skinner frem for lastbiler. Det skyldes, at banegods skal omlastes både for at komme fra producenten til godstoget og for at komme fra godstoget og videre. Udgiften til omlastningen udgør en stor del af de samlede transportomkostninger og derfor skal godset typisk fragtes en længere distance, før det kan betale sig. Banegods har til gengæld bedre afgiftsbetingelser sammenlignet med gods fragtet på vej, hvorfor der rent afgiftsmæssigt er økonomiske fordele ved at fragte gods på skinner.
Nøgleord
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum