Gastech-Energi A/S

Nye hybridvarmepumper vælger selv den billigste energi

Del
De nye hybridvarmepumper benytter både el og gas og vælger selv, hvad der er bedst og billigst. Og det giver besparelser på både din el- og gasregning.

En hybridvarmepumpe er en 2-i-1 løsning, hvor et naturgasfyr kombineres med en luft til vand-varmepumpe, der selv finder ud af, om det er bedst og mest økonomisk at benytte varmepumpen eller gasfyret til opvarmning. Normalt vil varmepumpen dække energibehovet med 80-90%, mens den resterende energi kommer fra gasfyret. 

Fordel at skifte mellem energikilderne

Der er flere fordele ved at skifte mellem energikilderne. For det første giver det en besparelse på din el- og gasregning, og for det andet aflaster det eldistributionsnettet. Sidstnævnte er under pres i omstillingen til vedvarende energi på grund af udfordringen med at levere grøn el (strøm produceret af solceller og vindmøller) i perioder med for lidt vind og sol.

Anvender gas når elnettet er belastet

Ifølge Jacob Juul Andersen, kommerciel produktchef hos Gastech-Energi, betyder det, at vi kan benytte el, når der er nok af den, og gas, når det er bedst. ”Det er fx ikke hensigtsmæssigt at benytte luft til vand-varmepumpen mellem kl. 6-8, når vi står op, og kl. 17-19, når vi laver aftensmad, og forbruget på elnettet er mest belastet. Tilsvarende gælder, når udetemperaturen falder til under minus 7 grader, hvor traditionelle luft til vand-varmepumper skal benytte ekstra effekt i form af en elpatron. Her træder naturgasfyret til og hjælper med at holde temperaturen oppe og prisen nede. En moderne hybridvarmepumpe som eksempelvis ELCO Hybrid, foretager selv dette valg”, fortæller Jacob Juul Andersen.

Vælg grøn opvarmning

Med en hybridvarmepumpe kan du vælge en 100% klimavenlig opvarmning af dit hus og brugsvand. Det gør du ved at basere din opvarmning på grøn el og grøn gas, den såkaldte biogas, der bl.a. fremstilles af madaffald og husdyrgødning. Du kan vælge grøn el og grøn gas ved at bestille dette hos dit energiselskab.

Dermed kan du slå to fluer med ét smæk: Du sparer penge ved at have en varmeløsning, der selv vælger den bedste og mest økonomiske energikilde - og dufår en 100% CO2-neutral løsning, når du bestiller grøn el og grøn gas hos dit energiselskab.

To forskellige hybridløsninger

Du kan vælge mellem to løsninger: En komplet gasfyr-/varmepumpeinstallation eller snart også en add-on varmepumpe, som du kobler på dit eksisterende gasfyr. Uanset hvilken løsning du vælger, er én ting sikkert: Du sparer mange penge i det lange løb.

Fakta om ELCO hybridvarmepumper:

  • Billigere investering end en normal luft til vand-varmepumpe
  • Forberedt for fremtidens Smart Grid-energistyring
  • Giver høj energifleksibilitet
  • Er lige så billige i drift som traditionelle varmepumper
  • Kan tilsluttes Wifi og fjernovervåges for optimal drift
  • Kan installeres i alle huse med naturgasforsyning
  • Kombinationen af både grøn el og biogas gør løsningen 100% CO2-neutral

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jacob Juul Andersen

Kommerciel Produktchef

Gastech Energi A/S

Tlf. 8742 5938

E-mail: jja@gastech.dk

*Kilde: Dansk Energi: Er elnettet klar til elbilerne?

https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2019-05/Er_elnettet_klar_til_elbilerne_Analyse_af_effekt-og_investeringsbehov_i_eldistributionsnettet.pdf

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Gastech-Energi A/S

Gastech-Energi A/S
Gastech-Energi A/S
Sindalsvej 8
8240 Risskov

70101550https://www.gastech.dk/

Gastech-Energi A/S blev etableret i 1992 og har 160 ansatte. Vi er specialister i miljørigtig forbrændingsteknik og opvarmning.

Med 70.000 servicekunder er vi i dag den største private servicevirksomhed i Danmark indenfor miljørigtige varmeinstallationer til private boliger og brændere til industrien.

 

Følg pressemeddelelser fra Gastech-Energi A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gastech-Energi A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye