Nye grundskyldspromiller rammer geografisk skævt – se tallet for din kommune
6.2.2023 07:27:24 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

ULIGHED I SKAT
Beskatningen af fremtidige kapitalgevinster på jord vil i fremtiden ramme geografiske ulige til fordel for borgere i bykommunerne. Det er konsekvensen af de nye boligskatteregler, der fremgår af et ny lovforslag fra regeringen.
På baggrund af data fra Skatteministeriet viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at grundskyldspromillen bliver over syv gange mindre i Frederiksberg Kommune, mens den i Struer Kommune ikke engang bliver halveret.
Analysen indeholder tilsvarende tal for alle kommuner. Struer og Frederiksberg er de to kommuner, der vil opleve de henholdsvis største og mindste ændringer i grundskyldspromillen.
Reglerne står til at træde i kraft den 1. januar 2024.
”Konsekvensen af de nye boligskatteregler er en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jordbesiddelser på tværs af landet,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”De nye boligskatteregler betyder, at grundskyldspromillerne kommer til at falde i hele landet, men faldene er langt større i byerne end på landet. Det betyder, at man i byerne får en mindre stigning i grundskylden, når boligpriserne stiger,” siger Sune Caspersen.
Folketingsflertallet bag de nye boligskatteregler og ejendomsvurderinger har aftalt, at det samlede skatteprovenu fra grundskylden i den enkelte kommune ikke må stige, men skal svare til det, der ellers var blevet betalt, hvis reglerne ikke var ændret.
Da de nye ejendoms- og grundvurderinger er væsentligt højere end de nuværende vurderinger, er konsekvensen, at de nye grundskyldspromiller bliver lavere for, at skatteprovenuet fra grundskylden forbliver uændret.
”De nye grundskyldspromiller er hægtet op på de nye ejendoms- og grundvurderinger. Så når der er sket nogle voldsomme værdistigninger i byerne de seneste år, samtidig med at grundskylden ifølge de nye regler ikke må stige i kroner og øre, betyder det, at satsen bliver langt mindre i de områder, der har oplevet store værdistigninger det seneste årti. Det har den konsekvens, at fremtidige gevinster bliver beskattet lempeligere i byerne end på landet,” siger Sune Caspersen.
Skatteministeriet sendte den 20. januar 2023 to lovforslag om de nye boligskatter i høring.
”Politikerne bør sikre en harmonisering af grundskyldspromillerne, så forskellene mellem land og by mindskes,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- De nye boligskatteregler, der træder i kraft fra 2024, indebærer voldsomme nedsættelser af skattesatsen på jordbesiddelser, kaldet grundskyldspromillen. I 2023 er der godt en faktor 2 til forskel mellem kommunen med den laveste og kommunen med den højeste grundskyldspromille (16 mod 34). Med de nye boligskatteregler bliver der en faktor 5 til forskel (3,3 mod 16,5).
- De største nedsættelser af grundskyldspromillen er i bykommuner, for eksempel Frederiksberg Kommune, mens landkommuner oplever de mindste fald, for eksempel Struer Kommune. Det øger forskellen på grundskyldspromillen mellem land og by, der i forvejen er skæv.
- Altså bliver forskellen på grundskyldspromillen forstørret mellem land og by med de nye boligskatteregler, og konsekvensen er en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jordbesiddelser på tværs af landet.
- På længere sigt må der sikres en harmonisering af grundskyldspromillerne, så forskellene mellem kommuner og mellem land og by mindskes.
Overblik med alle kommuner
Tabellen viser kommunernes grundskyldspromille før og efter de nye boligskattereglers ikrafttræden den 1. januar 2024, sorteret efter den procentvise ændring i grundskyldspromillen. Frederiksberg Kommune oplever den største procentvise ændring i grundskyldspromillen, mens Struer Kommune oplever den laveste.
|
# |
Kommune |
Grundskyldspromille i 2023 |
Grundskyldspromille i 2024 |
Relativ ændring |
|
1 |
Frederiksberg |
24,75 ‰ |
3,3 ‰ |
-86,7 % |
|
2 |
København |
34 ‰ |
5,4 ‰ |
-84,1 % |
|
3 |
Herlev |
24,3 ‰ |
4,2 ‰ |
-82,7 % |
|
4 |
Brøndby |
20,5 ‰ |
4,6 ‰ |
-77,6 % |
|
5 |
Hvidovre |
29,7 ‰ |
6,8 ‰ |
-77,1 % |
|
6 |
Albertslund |
33,94 ‰ |
7,8 ‰ |
-77,0 % |
|
7 |
Rødovre |
30,8 ‰ |
7,2 ‰ |
-76,6 % |
|
8 |
Ishøj |
25 ‰ |
5,9 ‰ |
-76,4 % |
|
9 |
Ballerup |
28,89 ‰ |
6,9 ‰ |
-76,1 % |
|
10 |
Odense |
21,71 ‰ |
5,2 ‰ |
-76,0 % |
|
11 |
Aarhus |
24,58 ‰ |
6,2 ‰ |
-74,8 % |
|
12 |
Høje-Taastrup |
24,4 ‰ |
6,5 ‰ |
-73,4 % |
|
13 |
Aalborg |
26,95 ‰ |
7,2 ‰ |
-73,3 % |
|
14 |
Gladsaxe |
23 ‰ |
6,2 ‰ |
-73,0 % |
|
15 |
Køge |
21,038 ‰ |
5,7 ‰ |
-72,9 % |
|
16 |
Glostrup |
25 ‰ |
6,8 ‰ |
-72,8 % |
|
17 |
Middelfart |
21,29 ‰ |
5,9 ‰ |
-72,3 % |
|
18 |
Ringsted |
24,74 ‰ |
6,9 ‰ |
-72,1 % |
|
19 |
Faxe |
25 ‰ |
7 ‰ |
-72,0 % |
|
20 |
Roskilde |
25,69 ‰ |
7,3 ‰ |
-71,6 % |
|
21 |
Vallensbæk |
24,38 ‰ |
7,1 ‰ |
-70,9 % |
|
22 |
Greve |
16,944 ‰ |
5 ‰ |
-70,5 % |
|
23 |
Bornholm |
34 ‰ |
10,1 ‰ |
-70,3 % |
|
24 |
Tårnby |
24 ‰ |
7,2 ‰ |
-70,0 % |
|
25 |
Holbæk |
25,092 ‰ |
7,8 ‰ |
-68,9 % |
|
26 |
Esbjerg |
25,29 ‰ |
7,9 ‰ |
-68,8 % |
|
27 |
Furesø |
21,5 ‰ |
6,7 ‰ |
-68,8 % |
|
28 |
Hillerød |
20,65 ‰ |
6,5 ‰ |
-68,5 % |
|
29 |
Aabenraa |
18,9 ‰ |
6 ‰ |
-68,3 % |
|
30 |
Halsnæs |
34 ‰ |
11 ‰ |
-67,6 % |
|
31 |
Vejle |
27,75 ‰ |
9 ‰ |
-67,6 % |
|
32 |
Samsø |
30,75 ‰ |
10 ‰ |
-67,5 % |
|
33 |
Lyngby-Taarbæk |
21,485 ‰ |
7 ‰ |
-67,4 % |
|
34 |
Ærø |
30 ‰ |
9,8 ‰ |
-67,3 % |
|
35 |
Gentofte |
16 ‰ |
5,3 ‰ |
-66,9 % |
|
36 |
Frederikssund |
32,5 ‰ |
10,8 ‰ |
-66,8 % |
|
37 |
Skanderborg |
24,66 ‰ |
8,2 ‰ |
-66,7 % |
|
38 |
Allerød |
23,8 ‰ |
8 ‰ |
-66,4 % |
|
39 |
Horsens |
22,56 ‰ |
7,6 ‰ |
-66,3 % |
|
40 |
Jammerbugt |
32,85 ‰ |
11,1 ‰ |
-66,2 % |
|
41 |
Helsingør |
28,5 ‰ |
9,7 ‰ |
-66,0 % |
|
42 |
Lejre |
28,23 ‰ |
9,8 ‰ |
-65,3 % |
|
43 |
Svendborg |
23,32 ‰ |
8,1 ‰ |
-65,3 % |
|
44 |
Billund |
18,48 ‰ |
6,5 ‰ |
-64,8 % |
|
45 |
Fanø |
34 ‰ |
12 ‰ |
-64,7 % |
|
46 |
Rebild |
26,086 ‰ |
9,2 ‰ |
-64,7 % |
|
47 |
Læsø |
34 ‰ |
12,1 ‰ |
-64,4 % |
|
48 |
Egedal |
23,98 ‰ |
8,6 ‰ |
-64,1 % |
|
49 |
Vordingborg |
32,32 ‰ |
11,6 ‰ |
-64,1 % |
|
50 |
Dragør |
24,47 ‰ |
8,9 ‰ |
-63,6 % |
|
51 |
Silkeborg |
28,26 ‰ |
10,3 ‰ |
-63,6 % |
|
52 |
Vejen |
20,36 ‰ |
7,5 ‰ |
-63,2 % |
|
53 |
Fredensborg |
24,65 ‰ |
9,1 ‰ |
-63,1 % |
|
54 |
Odsherred |
34z ‰ |
12,7 ‰ |
-62,6 % |
|
55 |
Sorø |
25,74 ‰ |
9,7 ‰ |
-62,3 % |
|
56 |
Frederikshavn |
29,9 ‰ |
11,4 ‰ |
-61,9 % |
|
57 |
Vesthimmerlands |
22,82 ‰ |
8,7 ‰ |
-61,9 % |
|
58 |
Hedensted |
18 ‰ |
6,9 ‰ |
-61,7 % |
|
59 |
Langeland |
24,57 ‰ |
9,4 ‰ |
-61,7 % |
|
60 |
Sønderborg |
27,1 ‰ |
10,4 ‰ |
-61,6 % |
|
61 |
Gribskov |
29,34 ‰ |
11,3 ‰ |
-61,5 % |
|
62 |
Solrød |
20,95 ‰ |
8,1 ‰ |
-61,3 % |
|
63 |
Hørsholm |
22,1 ‰ |
8,6 ‰ |
-61,1 % |
|
64 |
Slagelse |
25,3 ‰ |
9,9 ‰ |
-60,9 % |
|
65 |
Herning |
20,53 ‰ |
8,2 ‰ |
-60,1 % |
|
66 |
Kolding |
25 ‰ |
10 ‰ |
-60,0 % |
|
67 |
Næstved |
25 ‰ |
10 ‰ |
-60,0 % |
|
68 |
Stevns |
21,52 ‰ |
8,6 ‰ |
-60,0 % |
|
69 |
Syddjurs |
33,8 ‰ |
13,6 ‰ |
-59,8 % |
|
70 |
Viborg |
23,7 ‰ |
9,6 ‰ |
-59,5 % |
|
71 |
Nyborg |
27,83 ‰ |
11,3 ‰ |
-59,4 % |
|
72 |
Favrskov |
23,32 ‰ |
9,6 ‰ |
-58,8 % |
|
73 |
Lolland |
33,09 ‰ |
13,7 ‰ |
-58,6 % |
|
74 |
Thisted |
23,75 ‰ |
9,9 ‰ |
-58,3 % |
|
75 |
Ikast-Brande |
20,35 ‰ |
8,5 ‰ |
-58,2 % |
|
76 |
Fredericia |
26 ‰ |
11 ‰ |
-57,7 % |
|
77 |
Holstebro |
24,12 ‰ |
10,2 ‰ |
-57,7 % |
|
78 |
Faaborg-Midtfyn |
22,85 ‰ |
9,8 ‰ |
-57,1 % |
|
79 |
Rudersdal |
22,93 ‰ |
9,9 ‰ |
-56,8 % |
|
80 |
Hjørring |
34 ‰ |
14,8 ‰ |
-56,5 % |
|
81 |
Randers |
27,93 ‰ |
12,2 ‰ |
-56,3 % |
|
82 |
Assens |
22,12 ‰ |
9,8 ‰ |
-55,7 % |
|
83 |
Tønder |
21,24 ‰ |
9,6 ‰ |
-54,8 % |
|
84 |
Kalundborg |
34 ‰ |
15,4 ‰ |
-54,7 % |
|
85 |
Haderslev |
24,36 ‰ |
11,1 ‰ |
-54,4 % |
|
86 |
Ringkøbing-Skjern |
31 ‰ |
14,3 ‰ |
-53,9 % |
|
87 |
Kerteminde |
30,3 ‰ |
14 ‰ |
-53,8 % |
|
88 |
Mariagerfjord |
34 ‰ |
15,9 ‰ |
-53,2 % |
|
89 |
Lemvig |
28 ‰ |
13,3 ‰ |
-52,5 % |
|
90 |
Morsø |
24,68 ‰ |
11,8 ‰ |
-52,2 % |
|
91 |
Odder |
30,32 ‰ |
14,5 ‰ |
-52,2 % |
|
92 |
Skive |
20,68 ‰ |
9,9 ‰ |
-52,1 % |
|
93 |
Guldborgsund |
32,34 ‰ |
15,7 ‰ |
-51,5 % |
|
94 |
Norddjurs |
34 ‰ |
16,5 ‰ |
-51,5 % |
|
95 |
Brønderslev |
31,23 ‰ |
15,8 ‰ |
-49,4 % |
|
96 |
Varde |
31,56 ‰ |
16,5 ‰ |
-47,7 % |
|
97 |
Nordfyns |
29,98 ‰ |
15,7 ‰ |
-47,6 % |
|
98 |
Struer |
22,9 ‰ |
12,9 ‰ |
-43,7 % |
Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet
Anm.: Grundskyldspromillerne for 2024 er foreløbige og kan ændre sig i forbindelse med den endelige fremsættelse af lovforslaget.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder

Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job – for 15. år i træk17.7.2026 09:06:12 CEST | Pressemeddelelse
Det danske arbejdsmarked er i europæisk topklasse, når det gælder at få ledige hurtigt i job, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Også når det kommer til at få langtidsledige i job, er Danmark bedst.
Over 900.000 danskere lever med meget generende smerter og ubehag3.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte dansker har smerter eller ubehag i lemmer og led, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 gjaldt det hver syvende dansker. Forskning viser, at fravær fra arbejdsmarkedet på grund af smerter koster samfundet 58 milliarder kroner om året.
Rekordmange studenter står uden uddannelse: Se tallet for din kommune1.7.2026 11:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse, men det rekordstore antal er ulige fordelt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København.
42.000 børn vokser op i familier med et budget under minimum: Se tallet for din kommune30.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er langt fra Brøndby til Dragør, når det gælder fattigdom, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mens Dragør Kommune har færrest borgere, der lever for mindre end minimumsbudgettet, er tallene højest i kommuner på den københavnske vestegn og Vest- og Sydsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum