Erhvervsministeriet

Nye fælles retningslinjer skaber klarhed om passagersejlads på Flensborg Fjord

Del

Danmark og Tyskland har netop indgået en aftale om fælles retningslinjer for godkendelse af skibe til passagersejlads på Flensborg Fjord. Tidligere har forskellige regler i de to lande skabt problemer.

Søfartsmyndighederne i Danmark og Tyskland har netop underskrevet en aftale om godkendelse af skibe til passagersejlads på Flensborg Fjord. Aftalen sætter fælles retningslinjer for sikkerhed og certifikater for passagersejlads mellem Danmark og Tyskland på fjorden, uanset om passagerskibene har dansk eller tysk flag.

Hidtil har det givet anledning til uklarhed om krævede standarder og certifikater, når for eksempel et tysk passagerskib, godkendt efter tyske regler for indre vandveje, skulle anløbe den danske del af Flensborg Fjord. Det retter aftalen nu op på.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

"Jeg er meget glad for, at der med aftalen skabes klare retningslinjer for de skibe, der ønsker at sejle med passagerer mellem Danmark og Tyskland på Flensborg Fjord. Forskellige regler i de to lande har tidligere været til stor frustration for de berørte skibsejere. Samtidig imødekommer aftalen også en efterspørgsel fra turismeerhvervet og lokalsamfundet om at gøre det lettere for disse skibe at blive godkendt. Det er til gavn for turismen, erhvervslivet og regionen.”

Danske operatører, der ønsker at transportere passagerer i henhold til aftalen, skal tage kontakt til Søfartsstyrelsen. Tyske operatører skal tage kontakt til de tyske søfartsmyndigheder.

Pressekontakt: Sara Ringgaard Price, tlf. 91 39 94 07, srp@em.dk.

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Regeringen sender lovforslag om udvidelse af de to testcentre for store vindmøller i Høvsøre og Østerild i høring11.12.2017 15:31pressemeddelelse

I dag sendes udkast til lovforslag om at udvide de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild i høring. Med lovudkastet udvides centrene med i alt fire nye testpladser. Dermed fremtidssikres den teknologiske udvikling, idet der gives mulighed for, at møllerne kan øges i højden. Centrene vil i fremtiden kunne rumme 16 testpladser, hvor det vil være muligt at teste avanceret teknologi og nye vindmølletyper.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum