Nye faciliteter på lystbådehavnen i Haderslev
11.6.2019 07:30:00 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Snart kan lystsejlere, der lægger til i Haderslev, nyde godt af en hel ny servicebygning på Haderslev Havn. Fire toiletter med bad og et handicaptoilet med bad, der også kan bruges som familierum, skal stå færdig i efteråret. Men bygningen kommer også alle andre til gode, da faciliteterne bliver åbne for alle uden betaling.
”Jeg glæder mig til, at vi kan byde gæster fra nær og fjern velkommen i nye omgivelser på lystbådehavnen i Haderslev. At sejle gennem Haderslev Fjord er en helt speciel oplevelse, og fremover vil faciliteter og omgivelser på lystbådehavnen matche den oplevelse, så vi kan tage rigtig godt imod kommunens turister”, siger borgmester H. P. Geil og fortsætter:
”Samtidig glæder jeg mig over, at de nye faciliteter kommer alle kommunens borgere til gode, og ikke mindst at vi nu får afsluttet masterplanen for havnen i den ende, der vender mod bymidten.”
Facaden på den nye bygning bliver beklædt med træ, og på taget skal der vokse græs. Når bygningen står færdig, vil arealerne omkring også få et ansigtsløft, så hele området fremstår sammenhængende og indbydende.
Arealet omkring den nye servicebygning får blandt andet et område med borde og bænke og der bliver lavet et område med stenmel, hvor der kan spilles petanque. Derudover kommer der en handicapparkeringsplads med plads til en hc-bus, og så kommer belægningen i området til at harmonere med resten af havnepromenaden.
Arbejdet på den nye bygning starter med udgravning i uge 24. Derefter skal der funderes med pæle fra onsdag til fredag i uge 25. Pælefundering foregår i dagtimerne, og man skal forvente støj fra arbejdet. Arbejdet får ikke betydning for trafikken i området.
Det samlede projekt forventes færdigt i starten af december 2019.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkChristina HolgersenProjektleder
Tlf:74 34 22 78cbho@haderslev.dkBilleder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
Programmet er klar til Haderslev DOX 202611.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Kultursamvirket og Haderslev Kommune kan en række spillesteder igen i år vise dokumentarfilm og spændende foredrag, når dokumentarfilmfestivalen HADERSLEV:DOX løber af stablen fra den 10. til den 19. marts.
Ulighed i sundhed og sundhedskompetencer - Hvad betyder det når vi taler overvægt?2.2.2026 08:21:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sikre, at borgere, der lever med høj vægt, får den hjælp de skal bruge og ikke falder mellem sektorer? Det er et EU-projekt med base i Haderslev i gang med at afdække.
Tørning Mølle modtager støtte til at afdække områdets potentialer18.12.2025 11:41:46 CET | Pressemeddelelse
Det naturskønne Tørning Mølle, midt i Haderslev Kommune, rummer masser af kultur og historie. Det har et stort potentiale, der kan give endnu flere oplevelser – med respekt for naturen. Det potentiale skal nu kortlægges i et såkaldt forprojekt, der støttes med 1.500.000 kroner fra Nordea-fonden og 500.000 kr. fra Haderslev Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


