Dansk design er kendt i hele verden og har over en længere årrække været med til at positionere Danmark som en førende designnation. Den globale efterspørgsel efter dansk design har betydet, at branchen i dag udgør en væsentlig del af dansk eksport og branchen beskæftiger mange iværksættere og små virksomheder, der skal gøre sig gældende på et stærkt konkurrencepræget marked.

”Vi har i den seneste tid set sager i medierne, hvor markante designere har været udfordret med at opnå ophavsretlig beskyttelse af deres produkter. Vores håb er, at vi med en ny EU-designreform i fremtiden vil se flere designere ansøge om designrettigheder, fordi de vil stille designerne stærkere,” siger Hannah Holm Olsen, enhedschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. 

”Når den danske designbranche består af mange iværksættere og små virksomheder, har det været afgørende for os at understrege over for EU-Kommissionen og de andre medlemslande, at den reviderede designreform bør have et stærkt fokus på at adressere de særlige behov, som iværksættere og små virksomheder har,” fortsætter Hannah Holm Olsen.

For at sikre, at den kommende revision af EU’s designregler er tilpasset de danske virksomheders behov i fremtiden, har Patent- og Varemærkestyrelsen været i dialog med flere repræsentanter fra dansk erhvervsliv som SMV Danmark, DI, Dansk Erhverv, ADIPA og Danske Designere om de områder, der er af størst betydning for  iværksættere, virksomheder og danske designere.

”Der er rigtig mange dygtige danske designere, og de fleste af dem er mindre virksomheder. En kommende reform skal derfor tage udgangspunkt i  - og tage særligt hensyn til - de mindre virksomheders behov og muligheder. I den forbindelse ser vi gerne, at der gives mulighed for, at et design forud for registrering kan blive vurderet af myndigheden, så virksomhederne kan få en sikkerhed for, at deres design reelt er nyt, og at der ikke er lignende produkter på markedet i forvejen. Det vil stille særligt de små designere markant stærkere,” siger Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent i SMV Danmark.

Fire prioriteter skal med 
Særligt fire prioriteter vurderes på nuværende tidspunkt at være væsentlige for den danske designbranche. Den måske vigtigste af disse prioriteter er, at det fortsat skal være muligt at få en designregistrering i Danmark, så man ikke behøver gå til EU’s varemærke- og designmyndighed for at opnå en registrering.

”For mange små virksomheder og iværksættere er det helt afgørende, at de har muligheden for at registrere deres designrettigheder i deres eget land og på deres eget sprog. Samtidig er der penge at spare, hvis man som virksomhed kun er interesseret i det danske marked. Derfor er det væsentligt for Danmark, at medlemsstaterne fortsat kan opretholde deres nationale systemer for designregistrering parallelt med EU-systemet,” siger Hannah Holm Olsen og påpeger, at en designregistrering i Danmark koster 1200 kr., mens det koster ca. 2600 kr. for en registrering hos EU.

De øvrige danske prioriteter er, at det forsat skal være muligt for medlemsstaterne at foretage forundersøgelser af, om et design er nyt og har individuel karakter. At der gennemføres en harmonisering af reglerne om udskudt offentliggørelse af et registreret design. Og at der forsat vil være mulighed for at opnå designbeskyttelse af modulopbyggede systemer.

Der forventes et udspil fra EU-Kommissionen i løbet af juli måned 2020. Patent- og Varemærkestyrelsen har derfor præsenteret de foreløbige danske synspunkter for EU-Kommissionen og de andre medlemslande. 

Fakta om designrettigheder
Et design beskytter et produkts udseende eller dele heraf. Produkter, der kan beskyttes, kan f.eks. være maskiner, emballager, møbler, tøj, legetøj, værktøj, fødevarer, ikoner og skrifttyper. Der er to betingelser, som skal opfyldes, før du kan beskytte dit design:

1. Designet skal være nyt.

a. Det vil sige, designet ikke må have været offentliggjort, før du søger om designbeskyttelse.

b. Vær dog opmærksom på undtagelsen – ”skånefristen” – der gælder i Danmark og EU. Skånefristen betyder, at du kan prøve dit design af på markedet i op til et år, før du vælger, om du vil beskytte det eller ej. Dvs. at et design anses for at opfylde nyhedskravet, selvom designet er offentliggjort, hvis blot ansøgningen indleveres senest 12 måneder efter offentliggørelsen.

2. Designet skal have ”individuel karakter”.

a. Det betyder, at helhedsindtrykket af designet skal adskille sig klart fra helhedsindtrykket fra andre kendte design. Et design kan være så enkelt og almindeligt, at det mangler ”individuel karakter”, f.eks. hvis det kun består af kendte geometriske figurer, som en firkant eller cirkel.

Hvis du har skabt et nyt design, kan det være en god idé at beskytte designet ved at få det registreret. På den måde kan du lettere håndhæve din ret, hvis andre skulle kopiere dit design. Beskyttelsen gælder fra den dag, du ansøger om beskyttelse og i perioder på fem år. Et design kan beskyttes i op til 25 år.