Nye danske klimamål skal være ledestjerne for verden
30.6.2019 07:00:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Med regeringens 70 pct. klimamål i kufferten rejser klimaministeren i dag til Abu Dhabi for at præsentere indholdet af det dansk ledede grønne energispor til FN’s klimatopmøde i september i New York.
Hvis de ambitiøse klimamål i Parisaftalen skal nås, er det altafgørende, at verdenssamfundet får sat ekstra turbo på den globale grønne omstilling – særlig når det kommer til grøn energi.
”Der skal turbo på den grønne omstilling, hvis vi skal redde klimaet. Det ved flere og flere lande heldigvis godt. Derfor leder de efter gode eksempler og foregangslande de kan følge. Hermed har Danmark en unik mulighed for at påvirke dem og gøre en reel forskel globalt,” siger klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
De grønne muligheder er krystalklare
Både pengene, teknologierne og ikke mindst viljen til at investere globalt i grøn energi er til stede. Men der er behov for, at landene i højere grad får skabt bedre rammer for private investeringer. Det handler om langsigtede nationale energiplaner, lavere risici for investeringer og en fysisk infrastruktur, som kan håndtere store mængder vedvarende energi.
En hurtig global grøn omstilling kan også øge adgangen til energi for de 840 mio. mennesker, som i dag lever uden elektricitet. Og samtidig kan vi skabe over 65 mio. nye grønne jobs på verdensplan.
”Alle ingredienserne til en massiv global grøn omstilling er til stede. Grøn energi er nu klart billigere end sort. Men vi må række hånden ud til de private investorer. Det er helt centralt, at vi får dem med i et globalt grønt parløb med verdens lande. Nu handler det om at vise mod i FN og tage de helt nødvendige beslutninger for, at vi kan få sat gang i den grønne globale klimaindsats. Det håber jeg i den grad, at mødet her i Abu Dhabi kan medvirke til,” siger Dan Jørgensen (S).
Mødet afholdes d. 30. juni og 1.juli i Abu Dhabi. Danmark leder energisporet sammen med Etiopien og FN-organisationen Sustainable Energy for All.
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, M: 4172 9184, jesca@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum