ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Nye bøder til lastbilchauffører kommer på det værst tænkelige tidspunkt

Del

Fra 21. november falder der bøder, hvis chauffører lægger for mange timer på landevejen. Dermed kan chauffører nu få bøder for at arbejde for mange timer, selvom de i øvrigt overholder køre- og hviletidsreglerne. Det nye bøderegime har været stærkt kritiseret i branchen, og især begrænsninger i natkørsel volder store problemer. ITD opfordrer til, at der bliver luget ud i knasterne i reglerne.

Mandag d. 21. november udløber perioden med vejledende kontrol af de nye arbejdstidsregler for chauffører, som betød, at reglerne indtil nu ikke er blevet sanktioneret.

Men nu begynder myndighederne at uddele bøder, hvis chauffører lægger for mange ugentlige timer på landevejen, eller hvis de kører mere end 10 timers kørsel, der starter om natten. Kontrollen vil ske som led i kontrollen af køre- og hviletidsreglerne.

Og selvom der er blevet lyttet til mange af branchens bekymringer inden bøderne nu begynder at falde, er det stærkt kritisabelt, at branchen skal underlægges flere bøder.

-Transportbranchen er et af de mest gennemregulerede områder, og antallet af bøder, som chauffører og vognmænd kan få for at gå på arbejde, er ødelæggende for branchen. Derfor er det nye regelsæt med flere bøder en torn i øjet på vores vognmænd og chauffører, siger Henriette Kjær, politisk chef ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

ITD har lagt et stort pres på myndighederne for at få lettet reglerne, så de belaster branchen mindst muligt. Men der er stadig nogle knaster i reglerne, som rammer branchen hårdt.

-Myndighederne har lyttet til mange af branchens bekymringer, men vi må bare konstatere, at reglerne stadig rammer alt for hårdt. F.eks. tvinger begrænsninger i natkørsel mange vognmænd til at flytte kørslen til dagtimerne, hvor der er trængsel. Og det giver ingen mening midt i en energikrise, hvor vi skal begrænse brændstofforbruget mest muligt, siger Henriette Kjær, som håber, at den kommende regering vil tage en diskussion af reglerne.

Derudover er der mange vognmænd og chauffører, som må skære gevaldigt ned i deres kørsel for at undgå bøder. Og det giver ingen mening i en tid med chauffør- og kapacitetsmangel. Især når reglerne ikke har noget med trafiksikkerheden at gøre.

 -Den nye arbejdstidskontrol kommer desværre på det værst tænkelige tidspunkt. For det tvinger chauffører til at arbejde mindre og på andre tidspunkter, end de gerne vil. Og vognmændene skal samtidig investere i flere lastbiler for at lave det samme arbejde. Det skader den grønne omstilling og virksomhedernes muligheder for at klare sig gennem krisen, siger Henriette Kjær.

Den nye kontrol er en del af Vejpakken, som medførte et krav om myndighedskontrol med arbejdstiden for mobile lønmodtagere og selvstændige vognmænd.  

Nøgleord

Billeder

Information om ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Organisation for dansk vejgodstransport: Lad de private overtage brev- og pakkemarkedet11.11.2022 15:21:27 CET | Pressemeddelelse

EU-domstolen har blåstemplet den statslige milliardstøtte til PostNord, som udspringer af en fælles aftale mellem Danmark og Sverige fra 2017. Men dommen ændrer ikke ved, at det hører fortiden til at poste skatteydernes penge i en statslig vognmandsforretning, når private vognmænd lige så godt kan udføre opgaven. ITD opfordrer til et grundlæggende politisk opgør med det statslige PostNord, når den politiske aftale om postbefordringen udløber i 2022.

ITD om nyt grønt partnerskab om Lynetteholm – Det kan blive startskuddet til den grønne omstilling af tung transport i Hovedstadsområdet14.10.2022 15:21:42 CEST | Pressemeddelelse

Det nye partnerskab for bæredygtig tung transport mellem transportbranchen og By & Havn, som er bygherre på Lynetteholm, kan fremskynde omstillingen til el-lastbiler med flere år, hvis det lykkes at få ellastbiler til at køre jorden til det enorme byggeprojekt. Det mener ITD, som deltager i partnerskabet på vegne af 700 medlemsvirksomheder fra vognmandsbranchen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum