Andel

Nye ansigter i SEAS-NVE’s repræsentantskab

Del
Nye ansigter i SEAS-NVE’s repræsentantskab

Der har været valg til energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE’s repræsentantskab i Holbæk, Guldborgsund og Stevns Kommune, og der var rift om de 31 pladser. 43 kandidater meldte sig på banen og markerede dermed deres engagement i de mange spændende ting, som sker i energisektoren og i SEAS-NVE. Der blev i alt afgivet 4.746 stemmer, og valget blev afsluttet den 14. februar.

Jens Stenbæk, bestyrelsesformand i SEAS-NVE, var selv på valg, og han bevarede sin plads. Han ser engagementet i valget som en meget positiv tendens:

”Det er et sundhedstegn, at vi som andelsselskab er forankret lokalt med vores ejere, der har lyst til at søge indflydelse og dialog. Sådan skal det være for et andelsejet selskab”.

En livsnerve for et andelsselskab

For Jens Stenbæk er repræsentantskabet et vigtigt forum, som giver mulighed for at søge indsigt og indflydelse.

”De nyvalgte og genvalgte medlemmer kan glæde sig, for de får en unik mulighed for at deltage i udviklingen af en af Danmarks store virksomheder. Og timingen er optimal i kraft af det høje aktivitetsniveau med udrulning af fibernet, grøn omstilling, modernisering af elnettet og konkurrence om kunderne”.

Senere i år og i begyndelsen af 2020 står nye valg for døren. Her gælder det Faxe, Køge, Ringsted og Vordingborg Kommune, og Jens Stenbæk håber på mindst lige så stor interesse:

”Vi vil kommunikere aktivt og tilrettelægge valghandlingerne, så flest muligt bliver motiverede til at deltage. For som andelsejet selskab er det en af vores livsnerver, vi taler om. Høj deltagelse er udtryk for aktivt medejerskab. Derfor vil jeg også gerne takke alle, som har brugt tid på at deltage i valget, både ved at kandidere og ved at stemme”.

Fakta

Valgområder: Der er i alt 16 valgområder i SEAS-NVE’s geografiske forsyningsområde, og der afholdes valg i hvert valgområde hvert 4. år. Valgene afvikles løbende således, at der er valg i 3-4 områder hvert år.

Valgproces: Valgmateriale til repræsentantskabsvalget blev udsendt til alle stemmeberettigede andelshavere i de pågældende områder fra den 31. januar.

andidaternes valgoplæg kunne ses på www.seas-nve.dk/stem fra den 1. februar, hvor selve valget begyndte. Det løb frem til den 14. februar, og afstemningen foregik digitalt på www.seas-nve.dk/stem.

De nye repræsentanter indtræder efter repræsentantskabsmødet i april 2019.

De blev valgt

Alfabetisk efter fornavn.

Stevns:

Gina Pia Øbakke
Jørgen Larsen
Peer Nørgaard
Peter Sylvest Andersen

Holbæk:

Anja Edelslund Birkebæk
Bo Slott Christensen
Doris Agnes Fischer
Eva Nielsen
Hans Erling Lundmand Jensen
Jens Stenbæk
Lars Hamann Petersen
Lena Moe
Lene Floris
Ole Grove-Rasmussen
Ole Vestergaard
Rune Bothe Kozich Frandsen
Vagn Christian Larsen

Guldborgsund:

Allan Ask Kørup
Bart Gyldenløve Roetink 
Bent K. Sørensen
Flemming Skov
Jørgen Fogtmann
Kim Ole Grützmeier 
Kim Petersen
Knud Bøje Hemmingsen Struck
Lars Bo Petersen
Malene Sværke
Nils Barylak
Ole Lund-Hermansen
Peter Mehl Müller
Søren Bjerg

Kontakter

Pressevagten i SEAS-NVE, telefon 21 70 31 01

Information om Andel

Andel
Andel
Hovedgaden 36
4520 Svinninge

70 29 29 00https://andel.dk/

Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern

SEAS-NVE er en andelsejet energi- og fibernetkoncern. Vi varetager vores kunder og andelshaveres interesser, når vi skaber energi til, at du kan leve livet. Vi ønsker at gøre energi til mere end blot en leverance – at være din bedste forbindelse i den grønne omstilling og brugervenlige digitalisering. Det er dig, vi arbejder for, når vi tilbyder lynhurtigt internet og sikrer, at der altid er strøm i kontakten og lys på gaden, og når vi servicerer landets geografisk længste elnet. Og det er for at skabe værdi for dig, at vi lagrer energi fra vindmøller til fremtiden og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Vi er godt 900 medarbejdere og omsatte i 2017 for 3,8 milliarder kroner.

Følg pressemeddelelser fra Andel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye