Nye ansigter i Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse
29.4.2022 12:35:47 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
For første gang i tre år blev Landdistrikternes Fællesråds årsmøde afholdt fysisk. 200 landdistriktsaktører blev budt velkommen på Professionshøjskolen Absalon, som i år blev afholdt i samarbejde med Region Sjælland.
I forbindelse med årsmødet blev generalforsamlingen i Landdistrikternes Fællesråd afviklet. Her var der kampvalg på en ud af de fire ledige bestyrelsesposter, navnlig posten for de landsdækkende organisationer og foreninger.
Efter dagens afstemninger er både Lone Kastberg fra Vibland og Hanne Lene Haugaard fra DGI genvalgt til bestyrelsen.
To nye ansigter er også at finde i Fællesrådets bestyrelse efter dagens generalforsamling: Bo Hansen opstillet af Svendborg Kommune og Brian Videbæk opstillet af De Samvirkende Købmænd.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, udtaler:
- Fire kompetente bestyrelsesmedlemmer er blevet valgt ind i Landdistrikternes Fællesråd, hvoraf vi kan byde velkommen til to helt nye ansigter. Jeg ser frem til at trække i arbejdstøjet for sammen med bestyrelsen at styrke de danske landdistrikter, siger han og tilføjer:
- Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke for samarbejdet til Christina Krzyrosiak Hansen og Arne Haahr Hansen, som vi desværre må sige farvel til. De har ydet en stor indsats i Landdistrikternes Fællesråd og bidraget positivt til at sætte landdistrikterne på dagsordenen.
Det nyvalgte medlem borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), er glad for at blive valgt ind i bestyrelsen.
- Jeg er enormt glad og beæret over at få lov til at blive en del af bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd. Det er en vellidt organisation, som har gjort en stor forskel for både Svendborg Kommune, men også land- og yderområder i det hele taget. Jeg håber, at jeg kan være med til at sætte fokus på, hvad landdistrikterne har at byde på.
Også Brian Videbæk, direktør for ejendomsudvikling i Dagrofa, ser frem til at blive en del af bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd:
- Det er med stor glæde, at jeg er blevet valgt ind i bestyrelsen hos Landdistrikternes Fællesråd. Fra arbejdet omkring de borgerdrevne dagligvarebutikker ved jeg, hvad stærke og aktive lokalsamfund betyder for den lokale udvikling. Jeg glæder mig derfor til at samarbejde om den fælles indsats for at skabe liv, vækst og udvikling i hele Danmark.
Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse består efter dagens generalforsamling af:
- Steffen Damsgaard, opstillet af Lemvig Kommune (formand)
- Marcel Meijer, opstillet af Samsøe Kommune (næstformand)
- Peter Kock, opstillet af LandboUngdom
- John Brædder, opstillet af kommunerne Vordingborg, Lolland og Guldborgsund
- Morten Flæng, opstillet af regionerne
- Frode Thule Jensen, opstillet af LAG Nord
- Gunnar Landtved, opstillet af Ryslinge Lokalråd
- Bo Hansen, opstillet af Svendborg Kommune
- Hanne Lene Haugaard, opstillet af DGI
- Lone Kastberg, opstillet af Vibland
- Brian Videbæk, opstillet af De Sammenvirkende Købmænd
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum