Nye anbefalinger letter adgangen til finansiering af andelsboliger
23.6.2022 14:00:42 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Andelsboliger er for mange danskere et godt og billigere alternativ til ejerboliger, og derfor er det også vigtigt for regeringen, at flere kan få lettere adgang til at finansiere en andelsbolig.
Regeringen har i dag besluttet at følge en række anbefalinger fra Udvalg om finansieringsregler for andelsboliger, der i 2020 fik til opgave at kigge på, hvordan man kan gøre det mere overkommeligt at finansiere en andelsbolig.
En af anbefalingerne er, at det skal være nemmere for folk, der bor til leje, at skaffe de nødvendige penge til udbetalingen, hvis de ønsker at omdanne deres ejendom til en andelsboligforening i forbindelse med et salg.
Dermed får de pågældende lejere fremover mulighed for at låne til udbetalingen på andelsboligen, hvis lånet kan afvikles over to-tre år. Muligheden vil gælde andelsboligforeninger, der stiftes under lejelovens tilbudspligt, hvor lejere kun har kort tid til at beslutte sig for, om de ønsker at købe ejendommen og stifte en andelsboligforening. Det skal blandt andet gøre det lettere for lejere med en sund økonomi, men uden en stor opsparing, at være med til at stifte andelsboligforeninger.
Regeringen vil desuden indføre en mere fleksibel beregning af låntagers gældsfaktor i forbindelse med køb af en andelsbolig i en forening, hvor der også er lejere i ejendommen.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
“Det skal være lettere at finde en bolig, uanset om du vil bo på landet, eller om du er på jagt efter en andelsbolig i storbyen. Derfor vil vi i regeringen gøre andelsboligmarkedet mere tilgængeligt for flere danskere. Andelsboligen er fællesskabets boligform, og det er her, danskere med forskellige baggrunde mødes. Med andre ord er det en helt afgørende måde at skabe den blandede by. Derfor vil vi nu gøre det nemmere at stifte nye andelsboligforeninger.”
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen:
”Andelsboligen har traditionelt appelleret til de befolkningsgrupper, der ikke har de højeste indkomster, men stigende priser har gjort det vanskeligt for mange at komme ind på andelsboligmarkedet i storbyerne. Samtidigt er der i de seneste mange år kun stiftet få nye andelsboligforeninger. Med udvalgets anbefalinger bliver det lettere at låne penge til at købe en andelslejlighed, ligesom det bliver nemmere at stifte nye andelsboligforeninger i storbyerne. Det er vigtige skridt mod regeringens mål om at skabe byer for alle, så vi kan bevare sammenhængskraften i samfundet.”Udvalget, som kommer med anbefalingerne, blev nedsat i forbindelse med Aftale om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger, som regeringen indgik i januar 2020. Da den finansielle regulering hører under Erhvervsministeriet, blev udvalget nedsat i regi af Erhvervsministeriet.
Udvalgets sammensætning:
- Finansdirektør Steen Lohmann Poulsen, Erhvervsministeriet (formand)
- Kontorchef Anitta Bugenhagen, Indenrigs- og Boligministeriet
- Vicedirektør Kristian Vie Madsen, Finanstilsynet
- Direktør Jan Hansen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
- Viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, Finans Danmark
- Cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon, tlf. 91337007.
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
