Astma Allergi Danmark

Nye anbefalinger - godt nyt for astmabørn

Del

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt nye anbefalinger, der skal gavne børn og unge med astma. Astma-Allergi Danmark hilser anbefalingerne velkommen og er glade for den øgede fokus, det giver i forhold til en tidlig opsporing af astma hos børn og unge

Omkring 10 % af alle skolebørn har astma. Sygdommen er den hyppigste kroniske børnesygdom og har store konsekvenser for barnets dagligdag og velbefindende, derfor er det glædeligt med øget fokus. Foto: Colourbox
Omkring 10 % af alle skolebørn har astma. Sygdommen er den hyppigste kroniske børnesygdom og har store konsekvenser for barnets dagligdag og velbefindende, derfor er det glædeligt med øget fokus. Foto: Colourbox

Astma hos børn og unge skal tages alvorligt. Omkring 10 % af alle skolebørn har astma. Sygdommen er den hyppigste kroniske børnesygdom og er hvert år skyld i tusindvis af indlæggelser af børn. Sygdommen har derfor stor betydning for det enkelte barns dagligdag og velbefindende.

Astma har konsekvenser på en lang række områder i barnets dagligdag lige fra sport, fysiske og sociale aktiviteter til valg af kæledyr og kvaliteten af luften omkring – især når det drejer sig om fx tobaksrøg. Og astma rammer ikke bare det enkelte barn, det rammer hele familien, fordi familien skal tage hensyn til barnets situation og samtidig arbejde for, at barnet får et normalt liv som alle andre børn.  

Derfor mener Astma-Allergi Danmark, at Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til at finde og behandle børn og unge med astma er godt nyt.

Astma-Allergi Danmark har været en del af den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde undersøgelsesprogrammet med anbefalingerne og er i den forbindelse glade for, at der er fokus på ansvaret for, at barnet får den rette udredning, behandling og ikke mindst opfølgning.  Rapporten indeholder således anbefalinger til samarbejdet mellem kommunerne, almen praksis, de praktiserende børnelæger, sygehusene og hjemmet.

Fokus på tidlig opsporing af astma
Rapporten lægger desuden op til et øget fokus fra skoler og dagtilbuds side. Et øget fokus, der skal være med til at opdage eventuelle symptomer, så tidligt som muligt, så der kan ske en hurtigt udredning og behandling. I den forbindelse peger rapporten blandt andet på, at lærere og det pædagogiske personale skal have vejledning i, hvilke symptomer, man skal være opmærksomme på, når man skal opspore astma. Samtidig er det vigtigt, at familie og pårørende er bekendte med de mest almindelige kendetegn ved astma. En opgave, hvor sundhedsplejerskerne spiller en vigtig rolle.

Astma-Allergi Danmark ser det som positivt, at man så tydeligt i anbefalingerne lægger vægt på, at der er behov for et fælles fokus og samarbejde for at få en tidlig opsporing, så man så tidligt som muligt kan sætte ind, hvis der er behov, hvilket kan være med til at forbedre barnets livskvalitet og udfoldelsesmuligheder.

Sammenhæng mellem høfeber og astma
Sundhedsstyrelsens anbefalinger er et skridt i den rigtige retning, og det er Astma-Allergi Danmarks håb, at alle, der har med børn at gøre husker, at der for børn, uanset alder, samtidig bør være opmærksomhed på anden allergisk sygdom, fx høfeber, som ofte optræder sammen med astma.

Som patientforening har Astma-Allergi Danmark naturligvis også et medansvar for at sikre, at det fokus, der er lagt op til i anbefalingerne, bliver fastholdt og gerne udviklet yderligere. Det gør vi med rådgivning, kurser m.m.   

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:
Anne Holm Hansen,
vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Mobil: 20 82 25 76

Billeder

Omkring 10 % af alle skolebørn har astma. Sygdommen er den hyppigste kroniske børnesygdom og har store konsekvenser for barnets dagligdag og velbefindende, derfor er det glædeligt med øget fokus. Foto: Colourbox
Omkring 10 % af alle skolebørn har astma. Sygdommen er den hyppigste kroniske børnesygdom og har store konsekvenser for barnets dagligdag og velbefindende, derfor er det glædeligt med øget fokus. Foto: Colourbox
Download

Links

Information om Astma Allergi Danmark

Astma Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Astma-Allergi Danmark arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag.

Det gør vi blandt andet ved at:

  • give råd og vejledning til mennesker berørt af astma, allergi, høfeber og eksem
  • indsamle viden om, hvordan hverdagen ser ud for patienter og pårørende
  • følge med i forskningen
  • blande os i debatten og sætte politisk fokus på området

Vi arbejder også på at styrke forebyggelsen. I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller anden overfølsomhedssygdom, og tallet er stigende.

Følg pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum