Nye almene boliger er på vej på Papirøen
12.8.2020 13:19:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Christiansholm har undergået en større forvandling de sidste 300 år. Den lille ø midt i Københavns Havn er blandt andet brugt af militæret som oplagringsplads og senere som lager for papir til dagbladenes aviser – deraf tilnavnet Papirøen. Senest har øen huset Copenhagen Street Food, der var en populær turistattraktion i København frem til slutningen af 2017.
Om få år vil det attraktive område igen summe af liv. For nu skal den flere hundrede år gamle holm omdannes til en helt ny bydel med mere end 300 boliger, hvoraf en fjerdedel skal være almene, og et nyt vandkulturhus til københavnerne.
I går besluttede Økonomiudvalget i Københavns Kommune at give grønt lys til et såkaldt grundkapitallån fra kommunen, så der kan bygges de knap 90 almene boliger på øen – 63 familieboliger og 22 ungdomsboliger. Dermed kan der snart tages første spadestik til den nye bydel på Papirøen.
”København må aldrig blive en VIP-by. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi får bygget flere almene boliger, som københavnere med helt almindelige indkomster har råd til. Papirøen bliver et attraktivt sted at bo, og der skal selvfølgelig også være plads til byens børnefamilier og studerende. Jeg er rigtig glad for, at vi har sikret, at hver fjerde bolig i det nye kvarter bliver almen – og jeg glæder mig til at se den lille bydel blomstre op i hjertet af København,” siger overborgmester Frank Jensen (S).
De nye almene boliger skal med en husleje, som er lavere end privat byggeri, bidrage til at sikre flere og billigere boliger i København, som der er stor efterspørgsel på. De nye boliger består af tre bygninger i syv etager med en blanding af ungdomsboliger og familieboliger, og en stor del af boligerne indgår i et bofællesskab.
Kvarteret bliver opført med respekt for fortiden. Cobe Arkitekter, der har tegnet projektet, har søgt inspiration i de gamle lagerhaller på Papirøen og de historiske pakhuse på Holmen og Christianshavn. Stedets unikke historie bliver videreført i huse med høje gavle placeret oven på haller, der blandt andet skal huse kulturfaciliteter. Og med metroen på Christianshavns Torv, havnebussen til kajkant og broer som nærmeste nabo, er det nye kvarter godt forbundet til resten af byen.
Københavns Borgerrepræsentation skal endeligt vedtage grundkapitallånet den 20. august. Det forventes, at opførelsen af boligerne kan gå i gang i slutningen 2020.
Fakta om byggeriet
- Ungdomsboligerne får en gennemsnitlig størrelse på 42 kvadratmeter og en gennemsnitlig husleje på cirka 4.000 kroner om måneden. Familieboligerne bliver gennemsnitlig 93 kvadratmeter store og får en gennemsnitlig husleje på cirka 10.000 kroner om måneden.
- Af de i alt 63 familieboliger indgår 53 i bofællesskaber, seks er små familieboliger til boligsocial anvisning og fire er almindelige familieboliger.
- Alle de almene boliger har adgang til en stor fælles taghave, og derudover etableres der fællesrum på alle etager.
- De 85 almene boliger blandes med private boliger i et samlet byggeri på Papirøen, så byggeriet lever op til kommunens krav om, at 25 procent af alle nye boliger ui byen skal være almene.
- Det er Cobe Arkitekter, der står for projektet med AKB/KAB som bygherre.
Fakta om almene boliger i København
- 20 pct. af Københavns boliger er i dag almene. Målet er, at hver fjerde nybyggede bolig skal være almen. Nyere almene boliger har husleje, der gennemsnitligt er ca. 24 pct. billigere end tilsvarende privat lejebyggeri.
- I perioden 2011-2019 er der opført 3.675 nye almene boliger i København – og der er mange på vej de kommende år. Samlet har kommunen siden 2011 sat over 1,4 milliarder kroner af til grundkapital til almene boliger.
Fakta om ungdomsboliger i København
- En nybygget almen ungdomsbolig på 35 m2 koster i gennemsnit 4.000 kr. pr. måned, mens en nybygget privat ungdomsbolig koster ca. 5.000 kr. I gennemsnit koster en almen ungdomsbolig på 35 m2 i København ca. 3.000 kr. pr. måned (ældre almene boliger er typisk billigere end nyopførte).
- De sidste fire år er der bygget cirka 1.000 nye ungdomsboliger om året og 5.000 nye er på vej. I Københavns Kommuneplan 2019 er der en ambition om, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger over de næste 12 år.
Kontakter
Overborgmester Frank Jensen via pressekonsulent Nikolai Evereth, tlf. 4044 7446
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum