Nye algoritmer kan spare vindmølleejere for millioner
Vedligeholdelse af offshore vindmøller koster en mindre formue i både inspektioner og reparationer af vindmøllerne samt i vindmøllernes nedetid, når vingerne ikke laver strøm.
Derfor klappede repræsentanter fra både Vestas og Ørsted da også, da de forleden var tilhørere til et ph.d.-forsvar af Jesper Liniger fra Aalborg Universet Esbjerg.
Jesper Liniger har nemlig udviklet flere matematiske algoritmer, der kan finde fejl i vindmøller, inden de opstår. Dermed kan algoritmerne spare vindmølleejere for millioner i både service og stillestående vindmøller.
- For vindmølleejerne betyder det for det første, at de kan spare penge ved ikke at inspicere deres vindmøller så ofte, som de er nødsaget til i dag. For det andet kan de eliminere en stor del af nedetiden ved reparationer og få op til én procent mere energi ud af en mølle i dens levetid, forklarer Jesper Liniger.
Algoritme kan finde fejl i vindmøllers nødbremse
De fleste danskere har nok set en vindmølle, men kun de færreste af os ved, hvad der foregår inden i dem.
Vindmøller er opbygget af flere forskellige systemer, der eksempelvis får vingerne til at dreje rundt eller opsamler energi. I tillæg har vindmøller også systemer til at sikre, at hele møllen ikke kommer ud af kontrol og river sig selv i stykker, når vinden er ekstra kraftig. Netop det system (pitch-systemet) er årsag til gennemsnitligt 20 procent af alle vindmøllers nedetid.
I store træk er pitch-systemet et hydraulisk system, der kan opbygge et højt tryk, som kan bruges til at standse vindmøllen i et nødstilfælde, selv hvis vindmøllen ikke har strøm. Systemet er dog ikke ufejlbarligt og kræver hyppige inspektioner for at sikre, at der er gas nok i systemet til at skabe det fornødne tryk. Derfor skal vindmølleejerne til offshore vindmøller ofte sende en båd ud for blandt andet at inspicere vindmøllernes gastryk, og det er en omkostning i millionklassen over en vindmølles levetid.
En del af den omkostning kan Jesper Liniger spare vindmølleejerne for.
- En af de mest kritiske fejl i pitch-systemet er, når gassen siver ud af akkumulatoren, der opsamler energi. Sker det, virker nødbremsen ikke. Den algoritme, som jeg har udviklet til pitch-systemet, kan dog beregne, hvornår akkumulatoren løber tør for gas, og det er tid til en genopfyldning. Så behøver man ikke at undersøge det i selve vindmøllen, men man kan gøre det på afstand, siger Jesper Liniger.
Overvågning af olietryk kan spare vindmølleejere for millioner
Mere præcist kan Jesper Linigers algoritme via målinger af variationer i akkumulatorens olietryk beregne gastrykket, og det kan den gøre uden behov for at sende en dyr båd ud til vindmøllerne. Vindmølleejerne skal stadig sende både ud til vindmøllerne, når gassen skal genopfyldes, men der kan gå længere tid mellem inspektioner, da de nu ved, om der er gas nok i systemet eller ej. De kan med andre ord trække tiden lidt længere.
Ydermere kræver algoritmen ikke, at der skal installere nyt måleudstyr på vindmøllerne, og derfor kan det også benyttes på de vindmøller, som allerede står ude i havet.
- Har man en vindmøllepark, koster det hurtigt en million at sende en båd ud for at inspicere vindmøllerne, og kan man spare en båd i ny og næ, er det alt andet lige godt for bundlinjen, fortæller Jesper Liniger.
I sin ph.d. har Jesper Liniger lavet flere forskellige algoritmer, der forudsiger potentielle fejl i vindmøller, inden de opstår. Alle algoritmerne kan spare vindmølleejerne for både penge og bekymringer.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Liniger, videnskabelig assistent, AAU, 9356 2090, jel@et.aau.dk
Sanne Holm Nielsen, pressekontakt, AAU, 9940 3517, shn@adm.aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
AAU-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en model og database, som kan beregne produkter og materialers CO2-aftryk. Det er vigtige data i forhold til at få indblik i, hvor man kan ’spare’.
Nyt forskningsprojekt sigter mod at forbedre trivslen blandt demensramte med musik16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt, støttet af VELUX FONDEN, retter fokus mod demensomsorgen på plejecentre rundt omkring i landet. Målet er at højne fagligheden i den daglige pleje, så trivslen stiger og forbruget af antipsykotisk medicin kan sænkes.
Europæiske millioner til ny forståelse af global ulighed11.4.2024 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
For at forstå de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet, er man nødt til at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Derfor modtager et danskstyret forskningsprojekt nu europæisk millionstøtte til at skabe nye forståelser for global ulighed.
Sætter lys på trafikkens mørketal og finder en tredobling i antallet af ulykker2.4.2024 14:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er langt flere ulykker i trafikken, end hvad de nuværende ulykkesstatistikker viser. Det er et af resultaterne af et forskningsprojekt om mørketal i trafikken, der er ledet af forskere fra Aalborg Universitet. I forsøget er ambulancedata brugt til at afdække nye, sorte pletter på vejene.
Ny forskning afslører: Børn, der lever de første år i landbrugsområder, har øget risiko for inflammatorisk tarmsygdom2.4.2024 10:12:48 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der får en inflammatorisk tarmsygdom, er fordoblet på 20 år. Nu viser ny forskning, at børn, der lever deres første leveår i områder med udbredt landbrugsdrift, har 24 procent større risiko for at udvikle den inflammatoriske tarmsygdom Crohns sygdom. Resultaterne peger på, at nærmiljøet har stor indvirkning på vores sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum