Nye afgifter vil gøre det attraktivt at være aktør på det illegale marked

Del
D. 1. oktober blev det dyrere at være e-cigaretbruger i Danmark, fordi loven om afgifter på nikotinholdige væsker til e-cigaretter trådte i kraft. Prisen på en flaske nikotinholdig væske til e-cigaretter, kommer nu til at koste omtrent det samme, som en pakke cigaretter.

Ifølge tidligere skatteminister, Morten Bødskov, vedtog man at indføre afgifterne, for at gøre det mindre attraktivt for rygerne, at flytte deres forbrug af almindelige cigaretter til e-cigaretter.

”Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er nogen der har været ude og kritisere den udtalelse. Jeg ved godt, at e-cigaretter ikke anerkendes eller anbefales til rygestop, men at man helt åbent går ud og siger, at man faktisk ønsker, at rygerne fortsætter med at ryge cigaretter, dét havde jeg alligevel ikke forventet.” Siger stifter af og administrerende direktør i GEjSER, Jens Andersen.

I GEjSER håber man, at man trods de voldsomme afgifter, fortsat vil kunne overbevise voksne rygere om den helbredsmæssige gevinst ved at kvitte smøgerne. Man håber også, at den kommende nye regering, vil tage rygestop og røgfrihed alvorligt og anerkende alle former for rygestop, uanset hvordan de opnås.

Forbud har haft modsat effekt

I GEjSER frygter man, at en ny og trist tendens blandt unge; brugen af såkaldte puff bars, vil medføre yderligere konsekvenser, som nye forbud og endnu strengere lovgivning. Selvom GEjSER ikke sælger produkter til unge under 18 år, og heller ikke sælger puff bars, er efterspørgslen på de små engangs-e-cigaretter steget markant.

”Man ville forhindre børn og unge i at begynde at bruge e-cigaretter. Så kom smagsforbuddet, og nu kan vi jo bare se, at det illegale marked er stukket helt af, og at det primært er unge der bruger ulovlige e-cigaretter og puff bars med smag. Nu kommer afgifterne så, hvilket formentlig vil gøre det endnu mere attraktivt, at være aktør på det sorte marked.”

Forbud mod andre smage end tobak eller mentol i væsker til e-cigaretter trådte i kraft d. 1. april i år, og i GEjSER er man overbevist om, at de unges forbrug af de ulovlige puff bars er en direkte konsekvens af smagsforbuddet.

”De lovlige forhandlere sælger jo ikke e-cigaretter til unge under 18, og derfor var der også kun ganske få unge der brugte e-cigaretter før smagsforbuddet. Men når noget bliver forbudt, vil der altid være typer, som vil forsøge at tjene penge på ulovlige produkter, og de er jo fuldstændig ligeglade med hvor gamle køberne er, så længe de bare kan få penge i kassen. Derfor håber jeg virkelig, at politikerne indser, at deres gode intentioner har vist sig at have modsat effekt, og at de her afgifter risikerer at gøre det hele endnu værre.”

Danmark er gået enegang

EU-kommissionen har længe arbejdet på nye anbefalinger og regler, som skal føre til ny EU-lovgivning på tobaks- og e-cigaretområdet, og derfor har GEjSER flere gange, uden held, forsøgt at få de danske politikere, til at vente med at indføre smagsforbud og afgifter før EU-lovgivningen er på plads.

”Hvis man havde ventet på en harmonisering, så reglerne på området var de samme i hele EU, så ville medlemslandenes myndigheder have kunnet samarbejde om kontrol på området. Men som det er nu, er Danmark gået enegang og har gjort produkter, som er lovlige i resten af EU, ulovlige i Danmark. Det er jo også derfor forbrugerne bare kan bestille smag og puff bars fra udlandet.”

Derfor har GEjSER et håb om, at de danske politikere vil opfordre de øvrige EU-lande til, at vente med at indføre nye restriktioner på området, før EU-kommissionen er klar med en harmonisering, for på den at undgå at risikere, at begå de samme fejl som i Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Jens Andersen
Tlf.:26270707
Jens@GEjSER.dk

Billeder

Links

Information om Gejser

Gejser
Erhvervsparken Klank 3
8464 Galten

https://www.gejser-ecigaret.dk

Følg pressemeddelelser fra Gejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gejser

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye