DEAS

Nybyggeri på Godsbanen i Aalborg rives væk

Del
På blot 1 ½ måned har Godsbanens nye lejeboliger fundet sine beboere. Kun ni af de i alt 77 lejligheder er ledige, og beboerne skal nu blot vente på, at det bliver indflytningsdag den 1. marts 2019.
I Aalborgs nye bydel Godsbanen skyder både uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og lejligheder op.
I Aalborgs nye bydel Godsbanen skyder både uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og lejligheder op.

PKA og A. Enggaard står bag boligerne, der er første etape i et projekt på i alt 247 udlejningsboliger, fordelt på tre lejlighedskomplekser og et hotel.

”Når udlejningen sker i dette tempo, så skyldes det, at man har formået at ramme lejernes efterspørgsel helt rigtigt med projektet. Der er et godt samspil mellem et attraktivt byggeri, en yderst eftertragtet beliggenhed samt den rette prissætning,” siger Maivi Heerup, udlejningschef i DEAS, der står for udlejning og administration af boligerne.

Boliger der matcher markedet

I den nye bydel midt i Aalborg skyder både uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og lejligheder op, og de nye lejere til Godsbanen befinder sig fortrinsvist i den yngre målgruppe.

”Vi er naturligvis meget tilfredse med efterspørgslen, der bekræfter, at vi matcher markedets ønsker og har formået at skabe en række boliger med værdi for vores medlemmer og kommende lejere,” siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

Boligerne er indrettet med tre eller fire værelser, og det viste sig hurtigt i udlejningsprocessen, at der var stor interesse for lejlighederne med tre værelser. Det reagerede PKA og A. Enggaard hurtigt på ved at konvertere en række kommende fire værelses-lejligheder til tre værelses.

Aalborg: Centrum for byudvikling

Aalborg markerer sig i disse år som et centrum for byudvikling med alt, hvad det indebærer af nybyggeri og spirende bymiljøer. Fire områder er især under udvikling, det drejer sig om Nørre Sundby, Østre Havn, Godsbanen og Eternitten.

”Der er helt klart konkurrence på udlejningsmarkedet i Aalborg i øjeblikket. Potentielle lejere har et flot udbud af nyopførte lejeboliger i høj kvalitet og god beliggenhed at vælge imellem. Det stiller krav til en effektiv markedsføringsindsats og et dedikeret udlejningsteam," siger Maivi Heerup.

Med PKA og A. Enggaards projekt vil det nye bymiljø ved Godsbanen være fuldt udbygget. Det sker i løbet af 2021-2022.

Læs mere på www.godsbanenaalborg.dk.

For mere information

Udlejningschef Maivi Herup, DEAS, mobil 27 90 13 30
Ejendomschef Nikolaj Stampe, PKA, mobil 21 47 54 82
Afdelingschef Tom Johnsen, A. Enggaard, mobil 40 93 88 16

Kort om PKA
PKA administrerer pensioner for fire pensionskasser primært inden for social- og sundhedsområdet med godt 300.000 medlemmer og en formue på 275 mia. kr. PKA har investeret ca. 20 mia. kr. i danske ejendomme og ca. 2,6 mia. kr. i udenlandske ejendomme. Ambitionen er at øge investeringer i ejendomme til 30 mia. kr. frem mod 2020.

Kort om A. Enggaard
A. Enggaard A/S er en af Danmarks største entreprenører, udviklere og ejendomsinvestorer, som løser opgaver inden for byggeri, anlæg, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og varetager en lang række andre bygge- og ejendomsrelaterede byudviklingsprojekter i hele landet. A. Enggaard omsætter for 2,3 milliarder kroner om året (2016) og beskæftiger 500 medarbejdere. Virksomheden har hovedkontor i Svenstrup ved Aalborg samt afdelinger i Aarhus og Fredericia.

Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.

Billeder

I Aalborgs nye bydel Godsbanen skyder både uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og lejligheder op.
I Aalborgs nye bydel Godsbanen skyder både uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og lejligheder op.
Download
PKA og A. Enggaard står bag boligerne, der er første etape i et projekt på i alt 247 udlejningsboliger og et hotel.
PKA og A. Enggaard står bag boligerne, der er første etape i et projekt på i alt 247 udlejningsboliger og et hotel.
Download
Download
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye