Nybagte forældre søges: Hjælp os med at tænke nyt på fødeområdet
16.3.2021 15:54:31 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Har du lyst til at dele dine meninger og gode ideer til, hvordan vi skaber gode forløb for gravide og fødende på Region Hovedstadens hospitaler? Har du født på et af regionens hospitaler inden for det seneste år, eller er du partner til en som har? Så hører vi meget gerne fra dig. Sådan lyder opfordringen fra et nyt Opgaveudvalg, der sætter fokus på gravide og fødende.
”Fødeområdet har været debatteret heftigt i medierne de seneste måneder. I Region Hovedstaden har vi taget mange initiativer, der skal styrke regionens tilbud til de gravide og fødende. Men selvfølgelig kan vi gøre det bedre. Derfor glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet i opgaveudvalget. Ikke mindst til at høre nogle af dem, som det hele handler om, nemlig de fødende og deres partnere. Jeg ser frem til, at vi sammen med de kommunale repræsentanter kan komme med nogle bud på, hvordan en god og tryg fødselsoplevelse her i Region Hovedstaden kan se ud,” siger Annie Hagel (Ø), der er formand for opgaveudvalget.
Borgerne inddrages i politikudvikling
Et opgaveudvalg er et udvalg, hvor politikere, borgere og kommuner sammen skal finde løsninger på konkrete udfordringer i sundhedsvæsenet. Opgaveudvalgene skal bidrage med nye ideer til fremtidens velfærd i Region Hovedstaden, så det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bliver omdrejningspunktet for bedre patientforløb.
Lars Gaardhøj (S) er næstformand i Opgaveudvalget for gravide og fødende, der kommer til at bestå af tre politikere fra Region Hovedstaden, to politikere fra kommunerne samt 12 borgere.
”Det er en stor omvæltning for hele familien, når familien bliver udvidet med et lille barn. Derfor får gravide og nybagte forældre nu mulighed for at give deres erfaringer videre til os politikere – både i Region Hovedstaden og i kommunerne,” siger Lars Gaardhøj.
Politikerne søger borgere bosiddende i København, der inden for det seneste år er blevet forældre til deres første barn. Udvalget vil tilstræbe en bred repræsentation, og derfor opfordres alle borgere til at deltage uanset etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion og alder.
Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på Region Hovedstadens hjemmeside
Fakta om opgaveudvalg
Region Hovedstaden har nedsat fire opgaveudvalg. De to første blev afholdt i efteråret 2019-sommeren 2020 og de to øvrige afholdes i foråret 2021. De to opgaveudvalg, som afholdes i 2021, afslutter deres arbejde inden sommerferien 2021 og skal præsentere sine anbefalinger på et regionsrådsmøde i juni 2021.
Hvert opgaveudvalg består af:
3 regionspolitikere (heraf 1 udvalgsformand og 1 -næstformand), 2 kommunalpolitikere og 12 borgere.
Overordnede fokusområder for opgaveudvalgene:
- Børn og unge som patienter
- Mennesker med psykisk sygdom og misbrug
- Gravide og fødende
- Forebyggelse og sundhedsfremme
Hvert opgaveudvalg består af 15 medlemmer: 3 regionspolitikere (heraf 1 udvalgsformand og 1 -næstformand), 2 kommunalpolitikere, 12 borgere.
Yderligere info:
- Annie Hagel (Ø), formand for opgaveudvalget på mobil 2462 2912
- Lars Gaardhøj (S), næstformand i opgaveudvalget på mobil 2892 2598
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
