Nyansat kunderådgiver: Henrik Vrou Larsen bidrager med stor erfaring til Andelskassens nyåbnede filial

Henrik Vrou Larsen har prøvet det før, og nu gør han det igen. Han er med fra starten i opbygningen af Andelskassens nyligt åbnede filial i Lyngby.
”Jeg sagde ja til jobbet i Andelskassen, fordi jeg synes, det er vildt fedt at skulle bygge noget helt nyt op fra bunden. Det fascinerer mig at skulle starte fra nul med en mobiltelefon og en computer i hånden, og så er det ellers bare i gang,” siger Henrik Vrou Larsen.
Tætte relationer
Henrik Vrou Larsen har arbejdet som privatkunderådgiver i forskellige banker de sidste 25 år – de 10 af dem i Lyngby. Senest har han arbejdet som kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Lyngby, og han ser frem til at fortsætte i området, som han kender så godt.
”Noget af det bedste ved mit job er de tætte relationer, man opbygger. Jeg har kunder, som jeg har rådgivet i næsten 25 år. Der er ikke noget bedre end at følge en familie i flere år – fx en helt ung familie, hvor vi sammen laver en plan for afvikling af gæld, og nogle år senere så kan jeg stå på sidelinjen og se, at de pludseligt kan tillade sig nogle sjove ting i deres liv, fordi de fulgte planen,” siger Henrik Vrou Larsen.
Rejser og mad
Fritiden bruger Henrik Vrou Larsen især på at rejse, når COVID-19 ikke sætter en stopper for den slags. En anden stor passion er mad.
”Jeg sætter stor pris på at gå på en restaurant, hvor der er tænkt over helhedsoplevelsen og betjening, omgivelser og mad passer perfekt sammen. Hele tilliden, der ligger i sådan et besøg - at kokken har sprittet af, at råvarerne er friske. Den tillid og tryghed kan man sagtens overføre til en bank – og det er netop sådan en tillidsfuld, men afslappet oplevelse, vi gerne vil give kunderne her i de nye omgivelser på Lottenborgvej 24,” fortæller Henrik Vrou Larsen.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Fakta om Andelskassen:
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har rødder tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse og har i dag 17 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Andelskassen er en solid bank, der sidste år kunne aflevere et årsregnskab med de bedste økonomiske resultater i bankens mere end 100-årige historie.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
God rådgivning handler om tryghed og tillid – ikke kun tal17.12.2025 08:41:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Svendborg har fået ny kunderådgiver. 28-årige Maria Sørensen ser frem til at skabe stærke relationer med kunderne og hjælpe dem med løsninger, der passer til der, hvor de er i livet.
Rune Kjeldsen skal opbygge privatkundeafdelingen i Andelskassen Risskov5.12.2025 10:59:00 CET | Pressemeddelelse
Med 18 års erfaring i finanssektoren og et stærkt fokus på relationer tiltræder Rune Kjeldsen som privatkundechef i Andelskassen Risskov. Her kommer han sammen med centerdirektør Gorm Schmidt til at stå i spidsen for opbygningen af privatkundeafdelingen i rådgivningscentret, der åbnede i august.
Maria vender hjem til Aarhus som centerdirektør3.12.2025 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Med 26 års erfaring i den finansielle branche og stærke rødder i Aarhus er Maria Sarraf ny centerdirektør i Andelskassen Aarhus C. Her vil hun bidrage til, at Andelskassen bliver aarhusianernes bank og have fokus på at skabe løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation.
Danske Andelskassers Bank fastholder den tilfredsstillende udvikling20.11.2025 08:01:40 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggør i dag et tilfredsstillende regnskab for 1.-3. kvartal af 2025, hvor banken fastholder momentum fra første halvår 2025.
Maria Markvardsen i front for Andelskassens nye rådgivningscenter i Højbjerg17.11.2025 06:57:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen udvider i Aarhus og åbner nyt rådgivningscenter i Højbjerg i 2026. Maria Markvardsen er ansat som centerdirektør og skal stå i spidsen for den nye afdeling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

