DEAS

Nyansættelse: Kim Nielsen går til DEAS Property Asset Management A/S

Del
Kim Nielsen, ny senior asset manager i DEAS Property Asset Management A/S
Kim Nielsen, ny senior asset manager i DEAS Property Asset Management A/S

DEAS Property Asset Management har ansat Kim Nielsen som senior asset manager. Kim Nielsen tiltræder den 7. december 2015. Han er et kendt navn og har solid erfaring fra ejendomsbranchen og kommer fra en stilling som direktør i DADES A/S.

”DEAS har store vækstambitioner inden for asset management, som Kim Nielsen skal være med til at indfri. Vi etablerede i 2013 Property Asset Management som et selvstændigt strategisk initiativ i DEAS-koncernen, fordi vi så et stort behov hos danske og udenlandske investorer for at få en mere aktiv forvaltning og dermed endnu mere fokus på værdiskabelse. Gennem de første år har vi indgået flere asset management-aftaler, og i dag kan vi offentliggøre, at vi har indgået endnu en,” siger Christian Melgaard, direktør i DEAS Property Asset Management A/S, der er et 100 % ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.

DEAS Property Asset Management A/S har i dag indgået aftale med Coller Capital, det netop har erhvervet en boligportefølje på 22 ejendomme indeholdende over 1.000 ejerlejligheder. Porteføljen er primært beliggende i København og den nordvestlige del af Sjælland. Catella Corporate Finance har formidlet handlen.

”Vi er naturligvis meget tilfredse med, at Coller Capital har valgt os som fremtidig asset manager af deres nye portefølje. Og vi ser det som et strategisk vigtigt skridt mod målet om også at blive den foretrukne samarbejdspartner i Danmark for udenlandske investorer,” siger Christian Melgaard.

Coller Capital har ikke tidligere haft direkte investeringer i Danmark.

For mere information:
Christian Melgaard, DEAS Property Asset Management A/S, mobil 25 34 19 91.
Kim Nielsen, mobil 40 32 86 37.

Kort om DEAS Property Asset Management A/S
DEAS Property Asset Management A/S blev stiftet i efteråret 2013 som et 100 % ejet datterselskab til DEAS Holding A/S, der også ejer ejendomsforvaltningsselskabet DEAS A/S. DEAS Property Asset Management A/S indeholder koncernens aktiviteter inden for property asset management og blev i 2014 godkendt som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) som det første selskab i Danmark inden for ejendomsområdet.

Nøgleord

Billeder

Kim Nielsen, ny senior asset manager i DEAS Property Asset Management A/S
Kim Nielsen, ny senior asset manager i DEAS Property Asset Management A/S
Download
Christian Melgaard, direktør, DEAS Property Asset Management
Christian Melgaard, direktør, DEAS Property Asset Management
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye