Akademikerne

Ny vismandsrapport kritisk overfor regeringens kandidatreform: Advarer om tab af produktivitet og velstand

Del

Den nye vismandsrapport viser en dansk økonomi i topform. Samtidig slår rapporten fast, at regeringens forslag om at halvere kandidatuddannelserne kan få store konsekvenser for Danmarks produktivitet og velstand.

Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:

”Regeringen er slet og ret på katastrofekurs, hvis de vælger at gennemføre planerne om at afkorte kandidatuddannelserne. Sagkundskaben gentager igen og igen, at det kan få store økonomiske konsekvenser for Danmark. Men også for den enkelte færdiguddannede kan det økonomiske tab blive betydeligt”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Akademikerne er derfor enige med DØR’s anbefaling om, at en kandidatreform i givet fald bør indføres på forsøgsbasis for en mindre del af kandidatpladserne for at undersøge, om den har den ønskede virkning.

”Der er alt for meget at tabe og alt for store risici forbundet med at bruge kandidatuddannelserne som et eksperimentarium. Hvis man virkelig mener, at det er relevant at gå i den retning, mener vi, at man som minimum må holde sig til en forsøgsbaseret tilgang. Det vil give mulighed for en grundig evaluering af reformens virkninger, hvilket er helt afgørende. Beslutninger af denne størrelse bør være velovervejede, ikke mindst når der er tale om et område, der kan få betydning for produktivitet og velstand mange år frem”, siger Lisbeth Lintz.

Det bør give regeringen stof til eftertanke, at DØR er kritiske over for regeringens forslag om at forkorte kandidatuddannelserne, samtidig med at den nye vismandsrapport viser, at dansk økonomi er i topform, og at der ikke er behov for drastiske reformer.

”En forkortelse af kandidatuddannelserne kommer til at betyde en permanent sænkning i uddannelsesniveauet i Danmark, hvilket alt andet lige vil skade produktiviteten. Det sidste, vi har brug for, er tiltag, der skader produktiviteten. Eftersom økonomien er så stærk, er der tværtimod rum til at foretage langsigtede investeringer. Vi mener, det er oplagt at styrke uddannelserne, for vi kan ikke se andet, end at danske virksomheder også i fremtiden vil være dybt afhængige af et højt kompetenceniveau”, siger Lisbeth Lintz.

For yderligere kommentarer

Kontakt Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, på 24888442 eller på ll@ac.dk

Nøgleord

Kontakter

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2023 ca. 480.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

Kandidatreformen løber løbsk: Dobbelt så mange afkortede uddannelser27.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Der kommer langt flere afkortede kandidatuddannelser på universiteterne, end partierne bag kandidatreformen aftalte i juni 2023. Et nyt lovudkast fra Uddannelses- og Forskningsministeriet gør det klart, at politikernes aftale om at omlægge 10 procent af kandidatuddannelserne til de såkaldt 1-årige kandidatuddannelser nu de facto stiger til mere end det dobbelte. Derfor kræver Akademikerne, at lovforslaget bliver taget af bordet, og at partierne genbesøger aftalen.

Akademikerne: Tillykke til alle de optagne! Til jer andre: der er stadig ledige pladser25.7.2024 18:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Ved midnat får 85.000 håbefulde unge svar på, om de er optaget på en videregående uddannelse. Mere end 61.000 af dem er blevet tilbudt en plads, viser årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Akademikernes formand ønsker de optagne stort tillykke, men råder samtidig dem, der missede optaget, til at kigge på alternative uddannelser med ledige pladser. Til næste år vil uddannelseslandskabet nemlig se meget anderledes ud.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye