Ny vigtig rapport om ulighed i sundhed – regeringen må handle nu
2.9.2020 06:06:34 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Sundhedsstyrelsens nye rapport ’Social ulighed i sundhed og sygdom’ dokumenterer, at uligheden i sundhed vokser. Jo længere uddannelse, des bedre og længere lever man.
- Hatten af for den grundige kortlægning af uligheden, som Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til. Dermed har vi et solidt fundament for det videre arbejde med at rette op på skævhederne, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
- Over en femårig periode ville mere end 11.000 flere kræftpatienter overleve, hvis alle klarede sig lige så godt som de bedst stillede, det viser vores tal. Det kan vi som velfærdssamfund ikke være bekendt. Det er mit håb, at regeringen med den nye rapport under armen vil sætte turbo på indsatsen, siger Jesper Fisker.
Regeringen må engagere alle ministerier
Rapporten understreger med al tydelighed, at der skal handles nu.
- Det kan jo ikke være rigtigt, at det er længden på uddannelsen, størrelsen på pengepungen, og hvor hårdt man evner at slå i bordet, der skal afgøre, om man skal leve eller dø af kræft. Det skal rettes op – og det vil forhåbentligt ske nu, siger Jesper Fisker.
Ulighed i sundhed er en kæmpe udfordring – ikke bare for sundhedsvæsenet, men for hele samfundet.
- Uanset, hvor fintmasket og kompetent vores behandlende sundhedsvæsen bliver, kan vi ikke behandle os ud af ulighed i sundhed og sygdoms- og kræftrisiko, siger Jesper Fisker.
- Der er behov for, at regeringen engagerer ministerier, regioner, kommuner og alle gode kræfter i civilsamfundet til en fælles kamp mod uligheden. Vi har med initiativet ’Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed’’ sammen med Danske Regioner og KL og 40 organisationer taget hul på arbejdet, men der er behov for et massivt politisk engagement, siger han.
Behov for bred indsats og forebyggelse
Jesper Fisker anerkender, at der ikke findes en nem løsning på ulighed i sundhed.
- Der er behov for en større og mere systematisk forebyggelsesindsats. En forebyggelsesplan med klare målsætninger for blandt andet en mindskelse af uligheden på alle sygdomsområder, siger han.
Og så må den del af ulighedsproblemet, der skabes i sundhedssystemet, også adresseres.
- Problemet er, at sundhedsvæsenet på visse områder forstærker den ulighed, der allerede er skabt i samfundet. Det må vi i fællesskab få rettet op på, siger Jesper Fisker.
Pressehenvendelser til Kræftens Bekæmpelses pressetelefon: 35 25 74 00
____________________
Læs mere om 'Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed' her: https://www.cancer.dk/ulighedisundhed/
- Læs mere om social ulighed i kræft i Kræftens Bekæmpelses hvidbog her:
https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/6/7826/1551789863/hvidbog_social_ulighed_kraeft_i_danmark.pdf
Nøgleord
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

