Varde Kommune

Ny video skal få flere kommuner med i miljøsamarbejde

Del

Den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) lancerer nu en video, som skal få flere kommuner til at gå ind i samarbejdet om at fjerne forurening fra danske kyster og havområder.

MILJØ

KIMO er et internationalt samarbejde mellem kystkommuner, der arbejder for at skabe rene kyster og fjerne forureningen fra de nordlige havområder, herunder Nordsøen og Østersøen.

På nuværende tidspunkt tæller den danske gren af KIMO 14 danske kommuner, men det tal skal gerne blive højere. Derfor har organisationen produceret en ny video, der skal gøre opmærksom på, hvad samarbejdet går ud på.

KIMO Danmarks nye informationsvideo kan ses på Youtube via følgende link: https://youtu.be/t1yjJsGRehA

Om KIMO:

  • KIMO er et internationalt samarbejde mellem lokale myndigheder. Formålet er at skabe rene kyster og fjerne forureningen fra de nordlige havområder, herunder Nordsøen og Østersøen. http://www.kimointernational.org/
  • KIMO Danmark har 14 medlemskommuner: Aalborg, Esbjerg, Fanø, Frederikshavn, Holstebro, Hjørring, Jammerbugt, Køge, Lemvig, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Thisted, Tønder og Varde.
  • KIMO Danmarks sekretariat ligger i Varde Kommune. Varde Kommunes formand for Udvalget for Plan og Teknik, Preben Friis-Hauge, er desuden nuværende formand for KIMO Danmark.
  • KIMO tæller i alt 70 medlemskommuner i sit internationale netværk.

KIMO’s fokusområder:

KIMO har internationalt gennemført en kampagne for at få fokus på, at der på verdensplan tabes ca. 10.000 containere i havene hvert år. På grund af KIMO’s kampagne har International Maritime Organisation (IMO) indført tiltag for at forhindre tabte containere. Nye regler om vejning af containere trådte i kraft 1. juli 2016.

KIMO Danmark har via blandt andet Miljøministeriet rejst sagen om paraffinforurening af kysterne. KIMO’s internationale netværk lægger stort pres på IMO for at ændre loven, så paraffin og andre flydende stoffer ikke skylles ud i havet, som det er tilfældet nu.

På nationalt plan kan det nævnes, at KIMO Danmark gennem års vedvarende lobbyarbejde har formået at få den danske regering til at vedtage strandrensningsbekendtgørelsen, der sikrer kommunerne refusion for udgifter i forbindelse med olieforurening af kysterne. Det omfatter også opskyllet paraffin.

KIMO har lobbyet for, at farlige bunkers på den jyske vestkyst fjernes. Ved en fælles indsats mellem Thisted, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner samt Naturstyrelsen og Kystdirektoratet er der fjernet 120 bunkers, der ellers har udgjort en fare med deres skarpe, blotlagte jernpigge.

KIMO Danmark har været med til at sikre, at der blev lavet en national undersøgelse af risikoscenariet for olie- og kemikalieforurening i forbindelse med søtransporten igennem de danske farvande. Risikoanalysen blev fulgt op af en kapacitetsanalyse, der blandt andet førte til, at et dedikeret miljøfartøj blev forlagt til Frederikshavn.

Kontakter

Preben Friis-Hauge
Formand for KIMO Danmark
60 21 45 44
prfh@varde.dk

Ryan d’Arcy Metcalfe
Koordinator for KIMO Danmark
61 79 69 49
kimodanmark@varde.dk

Martin Petersen
Kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune
21 42 68 74
mpet@varde.dk

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- Det sydvestlige Jylland.
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- Visionen ”Vi i Naturen”.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum