Aarhus Universitet: Arts

Ny viden om Viksø-hjelmene

Del
Et forskerhold fra Aarhus Universitet og Moesgaard Museum har ved hjælp af kulstof 14-datering påvist en ny datering af de berømte Viksø-hjelme til omkring 900 år før vor tid. Studiet er samtidig den første systematiske undersøgelse, der sammenligner hornede væsner i Skandinavien og middelhavskulturerne for at se, om der er en sammenhæng.
Viksø hjelm B13552 med et udklip af hornets ende. Her er der organisk materiale, som blev brugt til C-14 datering (Foto: Heide W. Nørgaard)
Viksø hjelm B13552 med et udklip af hornets ende. Her er der organisk materiale, som blev brugt til C-14 datering (Foto: Heide W. Nørgaard)

Billeder af hornhjelme har været genstand for stor interesse også i forskningssammenhæng – særligt spørgsmålet om oprindelsen af ​​den usædvanlige hovedbeklædning. De eneste kendte "rigtige" hornhjelme kommer fra Danmark, nærmere bestemt fra Viksø på Sjælland.

I forbindelse med tekniske undersøgelser af hjelmene fra Viksø bemærkede Heide Wrobel Nørgaard, lektor på Moesgaard Museum, noget interessant, som gav anledning til at få hjelmene nærmere undersøgt:

”Under tekniske undersøgelser af hjelmene fra Viksø bemærkede jeg et sortbrunt stof inde i enderne af hornene. En prøve af dette materiale kunne derefter dateres på Curt Engelhorn Center i Mannheim. Da stoffet befandt sig inde i hjelmen, kan det antages, at det kommer fra en del af hjelmens sidste aktiviteter, og den datering indikerer således hjelmens sidste brug,” forklarer hun om baggrunden for kulstof 14-dateringen, der beviser hjelmenes oprindelsestidspunkt. 

Tætte forbindelser mellem store civilisationer

I populærkulturen har hornhjelme imidlertid haft sit eget liv og ofte været forbundet med vikingetiden.

”Populærkulturen har længe forbundet Viksø-hjelmene i Danmark som objekter, der hørte vikingetiden til. Ny kulstof 14-datering lavet på organisk materiale skjult dybt i et af hornene - beviser utvetydigt, at hjelmene hører bronzealderen til, omkring 2000 tusind år før vikingetiden, fortæller Helle Vandkilde, arkæolog ved Aarhus Universitet og uddyber:

”Vores undersøgelse viser også, at skandinaviske afbildninger af hjelmede hornkrigere forekommer samtidig med meget lignende billeder på Sardinien og det sydvestlige Spanien. Dette vidner om de tætte forbindelser mellem de store civilisationer i bronzealderens Europa; den første globalisering baseret på langdistancehandel med metaller, ideer og luksusvarer.”

Krigere med hornhjelme har således været et symbol, som blev brugt især i tre regioner – nemlig Skandinavien, Sardinien og den iberiske halvø. De udførte analyser, herunder også en såkaldt  netværksanalyse af de enkelte ikonografiske detaljer af samtidigt optrædende billeder af hornede hjelme, viser også fascinerende ligheder og forskelle mellem de tre regioner:

"Netværksanalyse er et nyttigt værktøj til at visualisere fællestræk blandt de tre regioner. I Netværksanalyse-diagrammet er de elementer, der er fælles for alle tre områder, placeret i midten af ​​netværket, mens de mindre almindelige (eller variabler) der kun deles af to af de tre regioner, er placeret i netværkets periferi. Resultaterne af analysen tyder på, at den hornede hovedbeklædning båret af bronzealderkrigerne er et fælles element blandt de tre regioner,” fortæller ph.d. Valentina Matta.

Bag om studiet

Det nye studie er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Moesgaard Museum og de arkæologiske myndigheder på Sardinien.

I studiet har forskerholdet ved hjælp af kulstof 14-datering undersøgt de berømte Viksø-hjelme. Studiet viser en ny datering af Viksøhjelmene til omkring 900 år før vor tid. Studiet er samtidig den første systematiske undersøgelse, der sammenligner hornede væsner i Skandinavien og middelhavskulturerne for at se, om der er en sammenhæng.

Det er publiceret i Praehistorische Zeitschrift med titlen Anthropomorphised warlike beings with horned helmets: Bronze Age Scandinavia, Sardinia, andIberia com

 

Kontakter

Kontakt
Helle Vandkilde
Professor, Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mobil: +45 21727240
Mail: farkhv@cas.au.dk


Heide Wrobel Nørgaard
Lektor, Moesgaard Museum
Mobil: +4521315323
Mail: farkhw@cas.au.dk


Valentina Matta
Ph.d., Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: valentina.matta@cas.au.dk


Laura Ahlqvist
M.A., Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: laura.ahlqvist@cas.au.dk

Billeder

Viksø hjelm B13552 med et udklip af hornets ende. Her er der organisk materiale, som blev brugt til C-14 datering (Foto: Heide W. Nørgaard)
Viksø hjelm B13552 med et udklip af hornets ende. Her er der organisk materiale, som blev brugt til C-14 datering (Foto: Heide W. Nørgaard)
Download

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse

Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.

Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse

Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.

Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye