Ny viden om funktionen af planters ”hjerte” kan beskytte planter mod skadedyr
16.5.2023 09:07:22 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Ligesom mennesker har planter brug for at fordele sukker og andre næringsstoffer rundt i deres kroppe for at kunne vokse. Men i modsætning til mennesker har planter ikke et hjerte til at pumpe disse vitale næringsstoffer rundt. I stedet bruger de en fantastisk molekylær pumpemekanisme, som forskere har studeret i årtier siden dens opdagelse for mere end 30 år siden.
Nu har et hold forskere under ledelse af lektor Bjørn P. Pedersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet gjort en banebrydende opdagelse om et af de vigtigste komponenter i denne pumpemekanisme: SUC-transporteren. Dette protein fungerer som en mikroskopisk kanyle til sukkerinsprøjtning, der aktivt sprøjter sukrose (køkkensukker) ind i plantens "årer", som kaldes floemet.
Forskere har indtil nu kæmpet for at forstå præcist, hvordan denne indsprøjtning fungerer. Men holdets nye forskning har afsløret hemmelighederne bag, hvordan SUC-transporteren genkender sukker, og hvordan den bruger syre til at drive processen.
"Denne opdagelse er et gennembrud, fordi den endelig løser et mangeårigt mysterium: hvordan planter er i stand til at opretholde koncentrationen af sukrose i "årerne" og skabe det tryk, dvs den saftspænding, der genererer strømmen af alle næringsstoffer i floemet," siger Bjørn P Pedersen. "Dette er plantens "hjerte", og er afgørende for alle planters overlevelse og vækst."
Holdets arbejde kaster også nyt lys over, hvordan planter forsvarer sig mod skadedyr. Når planter er under angreb, forsøger skadedyr at stjæle sukkeret i floemet. SUC-transporteren er essentiel for plantens forsvarsevner, og forståelsen af, hvordan den fungerer, kan hjælpe os med at beskytte planter mod skadedyr i fremtiden.
Opdagelsen er et resultat af fem års forskning
Denne forskning er resultatet af et talentfuld forskerholds mere end fem års hårde arbejde, herunder førsteforfatter Laust Bavnhøj og Jan Driller, samt Lorena Zuzic, Amanda Stange og professor Birgit Schiøtt fra Institut for Kemi. Det er et stort skridt i vores forståelse af, hvordan planter fungerer på molekylært plan.
”Jeg er ovenud begejstret over endelig at kunne offentliggøre den første struktur nogensinde af SUC-transporteren, hvilket har gjort det muligt for os at visualisere transporterens funktion og sammen med vores biokemiske data belyse den længe søgte molekylære mekanisme bag transporten af saccharose," siger Laust Bavnhøj, "og eftersom vi startede dette projekt fra bunden tilbage i 2018, har det været en lang og udfordrende rejse.”
Resultaterne er offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature Plants: https://doi.org/10.1038/s41477-023-01421-0
Mere information
Lektor Bjørn Panyella Pedersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
bpp@mbg.au.dk – mobil 29723499
Nøgleord
Kontakter
Lektor Bjørn Panyella Pedersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
bpp@mbg.au.dk – mobil 29723499
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum