Ny vicedirektør i Dyrenes Beskyttelse
15.9.2021 08:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Dyrenes Beskyttelse har vokseværk, og over en 10-årig periode er omsætning og antallet af medarbejdere vokset næsten 50 pct. Derfor tager foreningen nu det næste logiske skridt og opretter en stilling som vicedirektør, der tiltrædes af Nicolai Fischer-Bogason d. 1. oktober.
”Dyrenes ve og vel ligger mange på sinde, og som forening håndterer vi efterhånden alt lige fra forsømte egernunger over store, internationale wildlife-projekter til fremtidens fødevareproduktion. Bredden i vores arbejde spænder vidt, hvilket de senere år har vist sig i antallet af medarbejdere, og derfor er jeg rigtig glad for, at det nu også bliver afspejlet i direktionen, hvor Nicolai og jeg både skal samarbejde og fordele arbejdet imellem os,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
”Nicolai besidder de helt rigtige kompetencer til at kunne løfte vores organisation til nye højder, samt indfri vores strategiske målsætninger. Jeg ser meget frem til at samarbejde med ham,” tilføjer hun.
Nicolai Fischer-Bogason er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har siden 2007 arbejdet i Finansforbundet. Her har han siden 2016 været forretningsudviklingschef og daglig leder for afdelingerne økonomi, IT, forretningsudvikling og digitalisering. I perioden 2012-2015 har han været afdelingschef for Finansforbundets politiske afdeling.
Hos Dyrenes Beskyttelse får han det primære ansvar for den strategiske udvikling og opnåelse af de målsætninger, der er forbundet dermed, samt styring, udvikling og tværgående koordinering i organisationen. Opgaver, som han ser frem til med begejstring.
”Dyrenes Beskyttelse er en spændende organisation i rivende udvikling, og jeg er sikker på, at jeg med min baggrund og erfaring kan være med til at hjælpe dem på den rejse. Jeg har altid gået meget op i dyrevelfærd, og jeg ser meget frem til også at kunne være med til at gøre en forskel for dyrene i mit daglige arbejde,” siger Nicolai Fischer-Bogason.
Nicolai er 45 år gammel og bor i Ganløse med hustru og 3 børn. Familien har bl.a. to heste og kat, og så er han aktiv sejler og skientusiast.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse politianmelder kyllingeproducent efter TV2-afsløringer29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye afsløringer fra TV2 viser flere forhold hos en kyllingeproducent, som Dyrenes Beskyttelse vurderer, er i strid med dyrevelfærdsloven. Organisationen har på baggrund af materialet valgt at politianmelde den pågældende producent.
Dyrenes Beskyttelse efter TV2-afsløringer: Forbud mod turbokyllinger er kun første skridt mod bedre forhold28.10.2026 06:43:47 CET | Pressemeddelelse
Nye afsløringer fra TV2 understreger, at kyllinger til slagtning i den konventionelle produktion udsættes for systematisk mishandling, mener Dyrenes Beskyttelse. Organisationen kræver, ligesom et bredt politisk flertal, forbud mod hurtigtvoksende kyllinger, men kræver også adgang til udearealer, længere levetid og færre kyllinger på mere plads.
Borgerforslag om grise runder 100.000 underskrifter før behandling i Folketinget28.10.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerforslag om bedre forhold for danske grise har som det første nogensinde rundet 100.000 støtter. Onsdag begynder den politiske behandling af forslaget.
Eksporten af slagtegrise eksploderer: Flere grise sendt afsted i september end hele sidste år27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På bare tre måneder er antallet af danske slagtegrise, der sendes til slagtning i udlandet, eksploderet. I september alene blev flere grise sendt ud af landet end i hele 2025. Grisene transporteres helt til blandt andet Polen og Ungarn på ture, der kan vare op mod et døgn. Dyrenes Beskyttelse kalder udviklingen dybt kritisabel.
Dyrenes Beskyttelse roser regeringen: Kæmpe sejr at minkavl bliver forbudt23.10.2026 06:15:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen dropper at ansøge EU om en særordning for minkavl, der derfor bliver endegyldigt ulovligt i Danmark. Det vækker stor begejstring hos Dyrenes Beskyttelse, at en af de mest dyrefjendske produktioner nu lukker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
