Instrulog A/S

Ny version af bærbart læsekamera til blinde og svagsynede

Del

Ny version af det banebrydende læsekamera, der læser tekst op til blinde og svagsynede i realtid, er nu tilgængelig på det danske marked. OrCam MyEye 2.0 er en videreudvikling af første generations OrCam MyEye og udover det er mindre, tilbyder det bla. trådløse høretelefoner og mere avanceret ansigtsgenkendelse. OrCam MyEye 2.0 lanceres efter den første version fik en fantastisk modtagelse blandt brugerne i Danmark.

København, 11. juni - Det bærbare læsekamera,OrCam MyEye, er nu tilgængelig i en version 2.0 på det danske marked. Den nye version er en udvidelse af sortimentet og erstatter derfor ikke det eksisterende OrCam MyEye, som stadig vil være at finde på det danske marked.

OrCam MyEye 2.0 har de samme grundlæggende funktioner som den foregående model. Det består af en lille computer med læsekamera og integreret mini-højttaler som klikkes fast på ejerens egne briller. Modsat den første version, er der altså ikke længere en computer som skal placeres i en lomme eller i et bælte. Når brugeren peger på en tekst, læses den højt omgående. Det gælder både aviser, bøger, skilte, menukort, produktlabels etc. og digitale enheder som computer og smartphone. Det kan lære at genkende ansigter, og fortæller dermed brugeren hvem der står overfor vedkommende. Endelig kan OrCam MyEye 2.0 også lære at identificere dagligvarer, pengesedler, betalingskort og farver. Dette gør OrCam MyEye 2.0 til verdens mest avancerede, bærbare hjælpemiddel inden for kunstigt syn.

Ny version 2.0 med nyt udseende og nye features

OrCam MyEye 2.0 er ikke blot blevet mindre og dermed mere praktisk og transportabelt. Det har også fået nogle vigtige, nye features. Måske mest bemærkelsesværdigt er det, at brugeren nu ikke længere behøver høretelefoner med ledning. AUX-udgang er nemlig fjernet og erstattet med en trådløs Bluetooth-forbindelse.

Ansigtsgenkendelsen er også gevaldigt opdateret og OrCam MyEye 2.0 kan nu lagre mange forskellige billeder af samme ansigt, hvilket gør genkendelsesraten meget højere. Denne funktion virker nu også på længere afstand og er testet med op til 4-5 meters afstand.

OrCam MyEye 2.0 har en kortere batterilevetid end den første version som har 4 timers batterilevetid. Den nye 2.0 har en batterilevetid på 2 timer - til gengæld tager det kun 40 minutter at lade den op.

Første generation fik fantastisk modtagelse i Danmark

Første generation af OrCam MyEye blev lanceret i 2017 i Danmark og det har været et år med fantastisk feedback. Det fortæller Johannes Nørgaard, Svagsynsansvarlig hos den danske importør, Instrulog: “Siden vi lancerede OrCam MyEye sidste år har vi fået utrolig mange positive og rørende tilkendegivelser fra både brugere og kommuner som indser, at dette er et hjælpemiddel med unikke muligheder for at hjælpe blinde og svagsynede. Ofte har mange hørt eller læst lidt om OrCam MyEye inden de prøver det, men efterfølgende er de alligevel altid meget overrasket over funktionerne og hvor stor en hjælp dette læsekamera kan være i dagligdagen. Den nye version 2.0 kan det samme, men mange vil nok opleve den som mere brugervenlig - ikke mindst på grund af det mindre design og de trådløse høretelefoner”.

Udviklet i Israel af Mobileye

OrCam blev udviklet i Israel af professor Amnon Shashua og Ziv Aviram, som begge er medstiftere af Mobileye. Mobileye gør brug af kunstig intelligens (AI) og teknologien bag bliver implementeret i mere end 15 millioner biler over hele verden for at forebygge trafikulykker. I marts 2017 blev det annonceret at Mobileye var blevet opkøbt af Intel for 15,3 milliarder dollars. I 2015 fandt den første lancering af OrCam MyEye sted i USA.

OrCam MyEye 2.0 er udover dansk tilgængelig på flere forskellige sprog, bl.a. engelsk, tysk, italiensk, spansk, fransk, hollandsk og hebraisk. Herhjemme bliver OrCam MyEye første og anden generation forhandlet af Instrulog, som forhandler elektroniske hjælpemidler til blinde og svagsynede.

Man regner med at der i Danmark er ca. 55.000 mennesker med et synshandicap.

Mere information:www.orcam.com ogwww.instrulog.dk

_________________________________________________________

Vedhæftet:

2 billeder af OrCam MyEye 2.0 (Billedkreditering: OrCam)

Nøgleord

Kontakter

Johannes Nørgaard, Instrulog
johannes@instrulog.dk
44 97 94 77

Billeder

Information om Instrulog A/S

Instrulog A/S
Instrulog A/S
Bjerringbrovej 116
2610 Rødovre

44 97 94 77 http://www.instrulog.dk

Om OrCam

OrCam skaber muligheden for kunstigt syn ved at anvende den førende teknologi på området i en mobil og bærbar løsning, som øger livskvaliteten hos blinde, delvist blinde og individer med læsebesvær. Med topprofiler inden for computersynsteknologi og kunstig læring i spidsen har OrCam sammensat et hold af dedikerede software- og computerteknologer, hardware designeksperter, samt en passioneret kundeservice - bestående af både seende, svagsynede og blinde - med det formål at kunne tilbyde hjælp til synshæmmede gennem en diskret, brugervenlig løsning, der er lige til at tage på.

OrCam blev grundlagt i 2010 af Professor Amnon Shashua og Ziv Aviram, som også står bag Mobileye, en førende virksomhed inden for selvkørende biler og påkørselsforebyggende teknologi, der i august 2017 blev opkøbt af Intel Corp for 15,3 millarder dollars.

For mere information:www.orcam.com /YouTube eller følg OrCam påFacebook ellerTwitter.

Om Instrulog

Instrulog A/S er en af landets førende aktører inden for elektroniske hjælpemidler til blinde og svagsynede - herunder software, hardware og komplette løsninger. Instrulog tilbyder fremvisninger af deres produkter og som blind eller svagsynet har man altid mulighed for at besøge Instrulog og få en demonstration af et hjælpemiddel, før en eventuel bevillingsansøgning eller et køb. Instrulog tilbyder også kommunale sagsbehandlere og andre bevillingsansvarlige, at komme på besøg for at få et indblik i det omfattende sortiment af hjælpemidler. Instrulog lancerede første version af OrCam MyEye i Danmark i 2017 og version 2.0 i juni 2018.

Følg pressemeddelelser fra Instrulog A/S

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.