Ny verdensomspændende dyrevelfærdsorganisation ser dagens lys
8.2.2021 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

I dag får alle verdens dyr et unikt talerør: Med stiftelsen af World Federation for Animals har verdens dyr endelig fået en samlet global stemme, der vil tale deres sag på det højeste politiske niveau.
Mange brancher og interesseorganisationer har længe haft en forenet global repræsentation i FN-systemet eller andre internationale fora. Det får dyrevelfærdsorganisationerne også nu med stiftelsen af World Federation for Animals.
- COVID-19, et presset landbrug, der måtte slå millioner af dyr ned, klimakrise og biodiversitetskrise har vist os med al tydelighed, at dyrevelfærd er et globalt anliggende med et presserende behov for, at vi ændrer vores forhold til verdens dyr. Et forhold mellem mennesker, natur og dyr, der skal bygge på respekt fremfor udnyttelse. Derfor er der brug for et fælles talerør, der kan placere dyrevelfærd ind i de store globale politikområder, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
World Federation for Animals vil arbejde på at få indflydelse ind i FN-systemet, så dyrevelfærd i højere grad bliver en del af den globale politiske dagsorden.
Landbruget er et af de områder, der er i fokus for dyrevelfærdsdagsordenen generelt og World Federation for Animals vil arbejde for en gennemgribende ændring af landbruget i en mere bæredygtig retning med bedre dyrevelfærd. Produktionsformerne skal ændres, så ingen dyr holdes i bur, og vi skal i retning af et mere plantebaseret fødevaresystem. Den unødvendige udnyttelse af vilde dyr skal ophøre, ligesom de vilde dyrs levesteder skal bevares.
World Federation for Animals vil arbejde med den internationale lovgivning for at få sikret bedre rammer omkring dyrevelfærden herunder den videre udvikling af den internationale biodiversitetskonvention og den globale agenda for bæredygtig udvikling.
- Det, der samler os dyrevelfærdsorganisationer på tværs af kontinenter og landegrænser, er vores fælles passion for at sikre, at dyr bliver set og behandlet som levende og sansende væsener, der har krav på et godt liv med god dyrevelfærd. Vores mission er at øge velfærden for alle dyr i verden og sætte en stopper for dyrs lidelse og udnyttelse. Ved at samle og koordinere kræfterne, kan vi slå fast, at dyrebeskyttelse er et område af global relevans, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse er en af hovedkræfterne, der sammen med 18 andre dyrevelfærdsorganisationer har stiftet World Federation for Animals.
Målet er, at organisationen skal vokse sig større med en stærk global repræsentation af medlemmer på både regionalt og nationalt niveau. Derfor opfordres interesserede dyrevelfærdsorganisationer til at henvende sig.
Fakta: World Federation for Animals
Består af 19 forskellige dyrevelfærdsorganisationer på tværs af landegrænser og kontinenter blandt andet Dyrenes Beskyttelse, Animals Australia, Africa Network for Animals Welfare, RSPCA og CIWF.
Dyrevelfærdsorganisation opererer pt. digitalt
Kontakter
Britta RiisDirektør
br@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
