FH - Fagbevægelsens HovedorganisationFH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Ny vejledning kan lukke munden på offentligt ansatte

Del
Justitsministeriet har planer om lægge en tung dyne af indviklede forbehold ind i vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det vil gøre endnu flere ansatte utrygge ved at åbne munden om kritiske forhold på jobbet, advarer Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Politifolk, SoSu’er, skattefolk, sygeplejersker, socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og andre offentligt ansatte har faktisk udstrakt ytringsfrihed om kritisable forhold på jobbet. Men mange er usikre på, hvor grænserne går for – både blandt medarbejdere og arbejdsgivere kender kun få til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Og mere end hver anden ansatte er bange for at ytre sig af frygt for sanktioner fra arbejdsgiveren.

Det har flere undersøgelser vist gennem en årrække, bl.a. fra det tidligere FTF – nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Ansatte har faktisk udstrakt ytringsfrihed om kritisable forhold på jobbet. Men mange er usikre på, hvor grænserne går for – både blandt medarbejdere og arbejdsgivere kender kun få til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Og mere end hver anden ansatte er bange for at ytre sig af frygt for sanktioner fra arbejdsgiveren.

Det har flereundersøgelser vist gennem en årrække, bl.a. fra det tidligere FTF – nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Derfor var det godt nyt, da Justitsministeriet i 2016 kom med en ny og opdateret vejledning om reglerne. Men glæden blev kort: Inden nogen for alvor har nået at blive fortrolig med reglerne, lægger Justitsministeriet nu op til en ny og langt mere uklar vejledning – fuld af forbehold.

Utrygheden breder sig
Vejledningen er ganske vist ment som en præcisering, men de mange forbehold risikerer reelt at få en yderst negativ virkning, advarer næstformand i FH, Arne Grevsen.

”De mange forbehold forvirrer mere, end de vejleder. Reglerne fremstår nu ikke bare indviklede, men også med fokus på, hvad der kan gå galt, og hvad man ikke må. Det vil afskrækkede de fleste offentligt ansatte, der måtte have noget alvorligt på hjerte om forholdene på deres arbejdsplads”, siger han.

Arne Grevsen forudser, at den nye og udvidede vejledning på den måde vil være med til at indskrænke ytringsfriheden for de offentligt ansatte – i stedet for at hjælpe den på vej.

”De nye formuleringer er så uklare, at det vil være næsten umuligt for den enkelte medarbejder at gennemskue, hvad de må og ikke må – og derfor risikerer vi, at de offentligt ansatte giver sig selv endnu mere mundkurv på, end de gør i forvejen”, siger Arne Grevsen.

Han peger på,at der er hårdt brug for mere kendskab til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed – både hos ansatte og arbejdsgivere.

Eksperter advarer
Også flere eksperter advarer mod det nye lag af forbehold i vejledningen. Blandt dem er lektor i sociologi ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, der har forsket i ansattes ytringsfrihed gennem en årrække.

”Selv som ekspert har man nu svært ved at forstå, hvad der står. Hvordan vil det så ikke være for lægfolk – som i forvejen er dybt utrygge ved at ytre sig? Det har intet at gøre med en vejledning længere,” siger han.

Arne Grevsen finder det særligt bekymrende, at vægten i vejledningen nu ligger på de områder, hvor man i almindelighed burde kunne klare sig med at mane til forsigtighed og omtanke – som fx at man skal holde en ordentlig tone (se boks).

”I stedet for at lægge vægten på, hvad der er muligt og give gode eksempler på dét, lægger man vægt på farerne, fx strafbare forhold og risikoen for at blive fyret. Det får desværre den konsekvens, at man bliver skræmt i stedet for opmuntret. Og at man faktisk kan komme i tvivl om sin grundlæggende ytringsfrihed,” siger Rasmus Willig.

Det demokratiske aspekt overses helt
Forslaget til præciseringerne i vejledningen er netop nu i høring. Der er frist for indsigelser her i begyndelsen af februar.

Flere faglige organisationer har allerede været ude med skarp kritik af den nyetekst. Den formulering, der affødt særlig skarp kritik, handler om, at man skal overveje, om ytringen kan skade myndigheden.

”Her mangler fuldstændig en beskrivelse af den positive side af sagen: nemlig at når kritisable forhold kommer offentligheden for øre,har man mulighed for at få en demokratisk debat, der kan føre til en bedrepraksis hos myndigheden – til gavn for borgerne. Informationer fra de ansatte, som er tættest på konsekvenserne af dårlig forvaltning, er afgørende forforbedringer i den offentlige sektor”, siger Rasmus Willig.

Kontakter

Næstformand FH
Arne Grevsen
tlf: 3524 6029
ag@fho.dk


Maria Muniz Auken, Advokat (L)
2240 6916
maau@fho.dk

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00https://fho.dk

 

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH: En glædens dag med godkendt Platformsdirektiv i EU11.3.2024 18:11:38 CET | Pressemeddelelse

Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.

Vi skal have et trygt miljø på erhvervsskolerne24.1.2024 08:47:57 CET | Pressemeddelelse

Det er stærkt bekymrende, at hver syvende elev på erhvervsskolerne bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på skolen. Udover det åbenlyst problematiske for eleverne, kan det få betydning for optaget på erhvervsskolerne, hvis ikke studiemiljøet er trygt. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår at, at børne- og undervisningsministeren straks indkalder parter til en drøftelse af løsninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye