Ny undersøgelse viser, hvor meget vi bevæger os i Gladsaxe
6.9.2021 07:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

1799 borgere i Gladsaxe har besvaret spørgeskemaet om deres bevægelsesvaner i den landsdækkende undersøgelse ’Danmark i Bevægelse’. Bevægelse kan være alt fra organiseret idræt, til husarbejde, fitness i center eller hjemme samt cykelture som transport i hverdagen.
Undersøgelsen viser, at voksne borgere i Gladsaxe er mere aktive inden for gå- og vandreture, fitness og løb som aktivitetstyper end landet som helhed og også i sammenligning med andre hovedstadskommuner. Det samme gælder cykling til og fra arbejde, hvor der er 27 procent, der cykler til og fra arbejde fem dage om ugen.
Omvendt er gladsaxeborgerne mindre aktive i praktiske og fysisk krævende aktiviteter i hjemmet (fx havearbejde) sammenlignet med de gennemsnitlige nationale tal.
Borgerne dyrker idræt og motion i både organiseret sammenhæng og på egen hånd. Langt de fleste (72 procent) dyrker det dog selvorganiseret eller på egen hånd. 23 procent af de voksne borgere i Gladsaxe angiver, at de er aktive i en idrætsforening, hvilket er på niveau med øvrige hovedstadskommuner, men fire procentpoint under landsgennemsnittet. 20 procent af Gladsaxes borgere benytter private fitnesscentre, hvilket svarer til tallene for øvrige hovedstadskommuner og landsgennemsnittet. Flere borgere i Gladsaxe dyrker motion i forskellige sammenhænge.
Værdifuldt at få kendskab til borgernes bevægelsesvaner
Borgmester Trine Græse fremhæver, at undersøgelsen med sin størrelse og tyngde er et værdifuldt værktøj for kommunen, når fremtidens indsatser for at skabe mere bevægelse skal planlægges:
- Rapporten giver os en værdifuld viden om, hvor meget borgerne i Gladsaxe bevæger sig i deres hverdag. Vi kan se, at mange er rigtig gode til at cykle til arbejde, løbe og dyrke fitness, hvilket er rigtig godt. Vi har også en pæn stor andel, der er deltager aktivt i vores foreninger. Men vi har også borgere, der ikke bevæger sig nok. Heriblandt er der borgere, som har sociale og måske psykiske udfordringer. Det er vigtigt, at vi som kommune gør en særlig indsats for at støtte og inspirere netop de borgere, siger borgmester Trine Græse.
Undersøgelsens resultater indgår som en konkret indsats i Gladsaxes handleplan ”Sammen om fysisk aktivitet”. Handleplanen skal fremme fysisk aktivitet i perioden 2021-2022 og skabe et vidensgrundlag, så kommunen kan igangsætte målrettede aktiviteter, der fremmer gladsaxeborgernes bevægelsesvaner.
- Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater vil vi i de kommende måneder arbejde videre med at udvikle og prioritere konkrete indsatser, som i sidste ende skal medvirke til, at borgerne i Gladsaxe bevæger sig endnu mere, siger projektleder og koordinator af undersøgelsen i Gladsaxe Peter Aagaard.
’Danmark i Bevægelse’ er den første landsdækkende undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner. Projektet gennemføres af en forskergruppe på Center for Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Vil du vide mere?
Læs rapporten ”Gladsaxe i bevægelse” på www.gladsaxe.dk/Gladsaxe-Kommune-i-bevægelse
I selve rapporten og faktaarket er der mange flere resultater og analyser af gladsaxeborgernes bevægelsesvaner.
Læs mere om projektet ’Danmark i bevægelse’: https://www.sdu.dk/da/forskning/danmark_i_bevaegelse
Der er flere fotos til frit download på Danmark i Bevægelses hjemmeside:
https://www.sdu.dk/da/forskning/danmark_i_bevaegelse/presse/fotos+til+download
Kontakter
Borgmester Trine Græse via Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Specialkonsulent i Social-og Sundhedsforvaltningen Peter Aagaard: Mail: pegjaa@gladsaxe.dk, telefon 24 21 48 06.
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe må opgive planerne om skole og børnehus på Ringbogrunden19.3.2026 17:51:58 CET | Pressemeddelelse
Planerne om at bygge ny skole og nyt børnehus på Ringbogrunden i Bagsværd opgives som følge af skærpede støjgrænser til skolebyggerier og ændrede børnetal.
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
Nye oplysninger får borgmestre til at udsætte borgermøde om bosted6.3.2026 12:53:30 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger om beboere med alvorlige domme får borgmestre til at udsætte borgermøde til 16. april og i stedet mødes om at finde løsninger, der virker her og nu.
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
