Ny undersøgelse: Tusindvis af danskere går glip af boligens største strømbesparelser
26.1.2023 07:44:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

I en tid med høj inflation og endnu højere elpriser er energibesparelser i hjemmet blevet et populært samtaleemne landet over. Men danskerne er uenige om, hvor besparelsespotentialet er størst.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige og NRGi. Godt hver tredje dansker tror nemlig, at der er størst potentiale ved at spare på energien ibadeværelset, mens hver femte svarer, at det er køkkenet, der er den største synder, når det kommer til ens elregning.
Men ifølge byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, Bo Halm Andersen, er der ingen tvivl om, at arbejdet med at sænke strømforbruget i hjemmet bør starte i køkkenet.
”Det kan være overraskende for mange, at køkkenet faktisk er den største syndebuk for højt strømforbrug i hjemmet. Men når man tænker over det, så er det også det rum, hvor vi bruger flest elektriske apparater og funktioner, som køle-/fryseskab, ovn, komfur, kaffemaskine, opvaskemaskine og diverse andre køkkenapparater,” siger Bo Halm Andersen, der har konkrete råd til danskerne, når de vil spare på strømmen i køkkenet:
”Det gælder alt fra temperaturregulering af køle- og fryseskab, korrekt brug af opvaskemaskinen samt energioptimering af ovnen og komfur, hvor eftervarme bør indtænkes, som en naturlig del af madlavningen. Og så kan man også overveje, om man én gang om ugen helt skal droppe at tænde for ovnen eller komfuret, og i stedet kaste sig over at lave kolde retter til aftensmad. Det kan i den grad også være med til at sænke energiforbruget.”
I en opgørelse fra Energistyrelsen over det typiske elforbrug i parcelhuse står køkkenet for 31 % af strømforbruget, mens badeværelset står for 23 % af elforbruget. Derudover er underholdning og belysning også nogle af hjemmets største strømslugeremed helholdsvis 19 % og 11 % af forbruget.
Hos Gjensidiges skadedirektør, Henrik Sagild, vækker det glæde, at danskerne er blevet opmærksomme på at spare ressourcer, og samtidig er gode til at identificere, hvor man kan sætte ind for at opnå de største besparelser.
“Det er både godt for privatøkonomien og klodens ressourcer, at vi er blevet mere opmærksomme på at spare på strømforbruget, og i flere tilfælde kan en ændret adfærd faktisk også være med til at forebygge skader i ens hjem. På den måde er der meget mere end bare én god grund til at tænke over, hvor man kan finde den største besparelse i hjemmet,” siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022.
|
Hvor i hjemmet mener du, der er størst potentiale for at spare på strøm? |
|
|
Boligens varmekilde |
15% |
|
Køkkenet (fx udskiftning af hårde hvidevarer og andre produkter af ældre dato og mindre brug af ovn, kogekander osv.) |
19% |
|
Boligens belysning, herunder eventuel udskiftning af lampe og pærer |
11% |
|
Stuen (fx tv og underholdning såsom, gaming, streaming etc.) |
12% |
|
Badeværelset (fx mindre brug af håndklædetørrer, vaskemaskine og tørretumbler.) |
31% |
|
Andet, notér |
3% |
|
Ved ikke |
9% |
|
Forbruget i en gennemsnitlig familie i parcelhus |
|
|
Vask |
23% |
|
Køle- og fryseapparater |
19% |
|
Underholdning |
19% |
|
Madlavning |
12% |
|
Belysning |
11% |
|
TV |
7% |
|
Diverse |
7% |
|
Opvarmning |
3% |
Kilde: Energistyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Kun 4 ud af 10 læser vigtig del af tilstandsrapporten29.5.2026 10:49:34 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af ti boligkøbere springer over central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.
Trods høj UV-indeks: Hver tredje beskytter sig forkert i solen26.5.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Solens stråler kan skade huden på helt almindelige danske sommerdage og med et UV-indeks helt oppe på 6 i den kommende uge, er den rette solbeskyttelse vigtigere end nogensinde. En ny undersøgelse fra Gjensidige viser dog, at mange danskere stadig beskytter sig for lidt eller helt undlader det.
Sæsonen er startet: Flere end 1000 skulle have hjælp på vandet sidste år23.5.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sol og sommer i horisonten er mange danskere nu ved at gøre båden klar, så de kan komme ud på vandet. Men det betyder samtidig travlhed hos Dansk Søredningsselskab, der sidste år blev tilkaldt 1038 gange for at hjælpe sejlere i nød. Det viser tal, som DSR har delt med Gjensidige.
Krig og stigende priser: Hver femte dansker ændrer ferieplaner til sommer20.5.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Uro i Mellemøsten og stigende flybrændstofpriser har fået hver femte dansker til at ændre ferieplaner denne sommer. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.
Ny undersøgelse: Færre unge anmelder svindel16.5.2026 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge anmelder i lavere grad, hvis de bliver svindlet. Det viser ny undersøgelse lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

