Ny undersøgelse: Sundhed.dk ligger i top på brugertilfredsheden hos danskerne

'En ny meningsmåling rangerer brugernes tilfredshed med de større offentlige digitale servicetilbud, og sundhedsservices som sundhed.dk ligger højest med 67 pct. af brugerne, der synes løsningerne er gode.'
Sådan står der i dag i en artikel fra it-mediet Version 2, der baserer sig på en ny meningsmåling, foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af Rambøll og Dansk IT’s årlige ”IT i praksis”-rapport. Undersøgelsen måler bl.a. brugen af og tilfredsheden med de større offentlige digitale servicetilbud.
Næsten ni ud af ti danskere bruger de digitale servicetilbud på sundhedsområdet, og i undersøgelsen ligger sundhed.dk helt i top på brugertilfredsheden sammen med en række af de andre offentlige sundhedsservices.
For sundhed.dk’s bestyrelsesformand Lars Gaardhøj er undersøgelsens resultat meget tilfredsstillende og et stærkt pejlemærke for, at sundhed.dk er på rette kurs.
”I forvejen sætter vi brugeren i centrum i alt, hvad vi laver. Men når andre også bekræfter, vi er på rette vej, så kan man da ikke undgå at blive glad”, siger han.
Brugeren i centrum
I gennemsnit har der i 2022 været over ni millioner månedlige besøg på tværs af sundhed.dk og appen MinSundhed. Selv om årets første måneder stadig var præget af en vis COVID-19-relateret trafik, har besøgstallet alligevel opretholdt et højt niveau også efter COVID-19. Tallene bekræfter, at sundhed.dk for længst er blevet det sted, hvor danskerne kommer for at få overblik over deres sundhedsdata.
Og med resultatet af Rambøll og Dansk IT’s undersøgelse er der yderligere grobund for også fremover at fokusere på brugeroplevelsen, mener Lars Gaardhøj.
”Vores rolle er at tilbyde danskerne hjælp til og overblik over deres egen sundhed. Det gør vi bedst, hvis brugervenligheden også følger med, og derfor har vi selvfølgelig et stort fokus fortsat på at optimere den del af sundhed.dk. Vi har blandt andet oprettet et brugerpanel, hvor man kan komme med input til både projekter og til sundhed.dk generelt. Derudover foretager vi hvert år en række forskellige brugerundersøgelser og bruger resultaterne derfra til at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt fortsætter med at optimere vores løsninger så de er nemme for alle at anvende og navigere i” siger han.
Nøgleord
Billeder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Anbefalede sundhedsapps bliver vist på sundhed.dk27.6.2025 13:08:03 CEST | Pressemeddelelse
Nævnet for Sundhedsapps har nu anbefalet de første fem sundhedsapps, som er tilgængelige på sundhed.dk.
Stor interesse for organdonation efter ny lov18.6.2025 10:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Besøgstallet på sundhed.dk er eksploderet efter, at der er kommet ny lov om organdonation. Tusindvis af danskere har siden 1. juni været inde på siden for at søge information og tage stilling til organdonation.
Adgang til diagnoser giver bedre overblik for patienter og sundhedspersonale10.6.2025 09:56:34 CEST | Pressemeddelelse
Nu får både patienter og sundhedspersoner adgang til centrale diagnoser, som er registreret i diagnosekortet hos egen læge, på sundhed.dk. Det kan styrke sammenhængen i patientforløb og bidrage til større viden og overblik.
Webinar: Få overblik over dine sundhedsdata14.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk hjælper danskerne med at holde styr på deres sundhed. For at sikre, at de får mest muligt ud af vores løsninger inviterer vi til et gratis webinar, hvor vi blandt andet viser, hvordan man kan se sine prøvesvar og finde oplysninger om sin medicin.
2024 bød på endnu flere løsninger på sundhed.dk7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk har offentliggjort sin årsrapport, der fortæller om et år med flere nye it-sundhedsløsninger, som styrker danskernes mulighed for selv at følge med i og tage ansvar for deres egen sundhed og sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum