Ny undersøgelse skal kaste lys over iværksætteri på erhvervsuddannelserne
5.3.2021 05:50:00 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse
Projektet ”Iværksætteri i erhvervsuddannelserne” skal i løbet af 2021 afdække og opsamle eksisterende viden og praksis om arbejdet med iværksætteri på erhvervsuddannelserne, og dernæst bruge den nye viden til at styrke iværksætterindsatsen yderligere. Projektet skal også undersøge, hvor mange og hvilke faglærte der åbner egen virksomhed efter endt erhvervsuddannelse, samt hvor godt de virksomheder klarer sig på længere sigt.
- Der er et stort potentiale i at hjælpe erhvervsuddannelserne med at blive stærkere på iværksætteri. Det vil kunne anspore flere unge faglærte til at starte virksomheder, men også sikre at de kommende iværksættere fra erhvervsuddannelserne har de rette kompetencer og efterfølgende succes, siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.
På den korte bane skal projektet frembringe viden om barrierer for og mangler i undervisning i iværksætteri på erhvervsuddannelserne. Målet er at sætte ekstra fokus på iværksætteri på uddannelserne, samt understøtte opkvalificering af lærere og udvikling af undervisningsmateriale og undervisningsforløb eller integration af iværksætteri i eksisterende fag. På længere sigt er målet, at der kommer flere innovative virksomheder via velkvalificerede faglærte.
- Fokus på iværksætteri og forretningsforståelse kan vise unge, at erhvervsuddannelserne også er en direkte og attraktiv vej til en karriere som selvstændig. Og set i et samfundsperspektiv giver det også rigtig god mening. Vi glæder os meget til projektet, siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA.
Stærkere faglærte gavner os alle
Iværksætteri som emne er nævnt i erhvervsuddannelsernes bekendtgørelse, men det er uklart, hvor meget der arbejdes med det på de forskellige skoler og fagretninger. Der er heller ikke et overblik over undervisernes kompetencer på området. Derfor er projektet sat i verden for netop at undersøge, hvordan og i hvilket omfang, der arbejdes med iværksætteri på erhvervsuddannelserne og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke dette område, så vi både nu og i fremtiden kan få flere faglærte med gode iværksætterkompetencer, som starter levedygtige virksomheder.
- Flere af Danmarks succesfulde virksomheder er skabt af faglærte. Styrkelse af området er derfor åbenlyst værdifuldt. Derudover kan et øget fokus på iværksætteri være med til at højne erhvervsuddannelsernes popularitet blandt de unge, så flere vælger en erhvervsuddannelse. Det er der alt for få der gør i dag, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond og peger på, at faglærte sidder ved roret i en fjerdedel af de gazelle-virksomheder, som Dagbladet Børsen hvert år hædrer for deres enestående vækstskabelse.
Projektet løber over hele 2021, hvor resultaterne af projektets forskellige analyser og undersøgelser løbende formidles. I slutningen af 2021 bliver der afholdt en afsluttende konference, hvor alle projektets resultater fremlægges sammen med anbefalinger til, hvordan man kan styrke området.
Følg løbende med på projektets hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab, christian@ffefonden.dk, 28 75 41 91
Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA, sve@dea.nu, 23 29 06 71
Ole Østrup, Industriens Fond, oos@industriensfond.dk, 23 80 06 60
Links
Information om Fonden for Entreprenørskab
Om Fonden for Entreprenørskab:
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er vores vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser. Vi hjælper skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Om Tænketanken DEA:
Tænketanken DEA producerer viden, debat og netværk om tidlige indsatser for 0-6-årige, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser samt forskning og innovation.
Det gør vi, fordi vi tror på, at viden og erfaring er afgørende i arbejdet med at styrke værdiskabelsen og væksten i Danmark – i både offentlige og private organisationer.
Om Industriens Fond:
Industriens Fond er en privat filantropisk fond, der arbejder for at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det gøres med fokus på innovation, internationalisering, implementering af viden og teknologi, samt sikring af et relevant arbejdskraftudbud til danske virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarksmesteren i entreprenørskab for studerende er fundet2.6.2026 17:41:17 CEST | Pressemeddelelse
24 teams fra hele landet havde kvalificeret sig til DM i entreprenørskab 2026 på Axelborg i København 2. juni i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Fonden for Entreprenørskab.
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


